FCM-back på landsholdet?: – Min tid skal nok komme Victor Bak fra FC Midtjylland i duel med Jordan Larsson fra FCK under superligakampen mellem FC København og FC Midtjylland i Parken i København søndag den 5. oktober 2025.

FCM-back på landsholdet?: – Min tid skal nok komme

Landstræner Brian Riemer nævnte i efteråret FCM’s Victor Bak som en, man holdte øje med. Selv tager venstrebacken det dog meget roligt.

FC Midtjyllands Victor bak i duel med FC Københavns Jordan Larsson
Victor Bak fra FC Midtjylland i duel med Jordan Larsson fra FCK under superligakampen mellem FC København og FC Midtjylland i Parken i København søndag den 5. oktober 2025.

📍 Campo i Ikast

Når Danmark i marts skal spille VM-playoff-opgør mod Nordmakedonien, er det ikke helt utænkeligt, at en af FC Midtjyllands unge drenge kan være i betragtning.

I efteråret nævnte landstræner Brian Riemer nemlig Victor Bak som en spiller, man holder øje med på landsholdet.

Med et muligt forestående VM er der nok mange danske spillere, der vil give en halv arm for at komme med.

Men fokusset ligger på FC Midtjylland for backen, der dog fortæller, at landsholdet er en drøm.

Det er ikke nogen hemmelighed, at venstrebacken er en position, der har voldt nogle problemer på landsholdet i de seneste år.

Højrebenede Joakim Mæhle har dækket den, Victor Kristiansen har snuset til den, og senest har Manchester United-spilleren Patrick Dorgu prøvet kræfter med den, selvom hans talent formentlig bedre kommer til udtryk længere fremme på banen.

Dermed kunne Victor Bak ligne det seneste skud på stammen af spillere, der skal prøve kræfter med den udfordrende position, og det er da også drømmen, fortæller han.

FC Midtjyllands Victor bak i duel med FC Københavns Jordan Larsson
Victor Bak fra FC Midtjylland i duel med Jordan Larsson fra FCK under superligakampen mellem FC København og FC Midtjylland i Parken i København søndag den 5. oktober 2025.

- Alles drøm er at komme på landsholdet på et eller andet tidspunkt, siger han, selvom han dog tager Brian Riemers ord med ophøjet ro.

- Min tid skal nok komme på et eller andet tidspunkt. Så er det bare, hvornår han synes, jeg er klar.

- Lige nu kigger jeg bare frem mod at gøre det så godt i FC Midtjylland som overhovedet muligt.

Så det er ikke sådan, at du har et mål om, at du skal med på et fly til sommer?

Artiklen fortsætter efter billedet.

- Overhovedet ikke. Jeg skal bare være her i Midtjylland og gøre det så godt som overhovedet muligt.

Der er rig mulighed for Victor Bak og resten af de danske kumpaner i FC Midtjylland for at imponere Brian Riemer i foråret, hvor klubben fortsat spiller med i tre turneringer - Europa League, Pokalturneringen og selvfølgelig Superligaen.

I første omgang gælder det forårspremieren i Superligaen på søndag, hvor FC Midtjylland hjemme tager imod FC København.

Det er ikke kun egne talenter, de satser på i FC Midtjylland.

Læs mere her:

FCM jagter transfers i Carrizo-klassen

Mest læste

Notifications

Notifikationer