Bech-bud udstiller AGF og FCM’s sløje forhold Fotos: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix og Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Bech-bud udstiller AGF og FCM’s sløje forhold

For mig er det mest interessante i sagen om Tobias Bech det, den fortæller om forholdet mellem Superligaens to tophold.

Steinlein Jacob Nielsen CV Tobias Bech
Fotos: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix og Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Meget kan man sige om lørdagens interessante historier om Tobias Bech og FC Midtjyllands forsøg på at købe AGF-profilen.

Men vi glemte i hvert fald midlertidigt den sne-aflysning af opgøret AGF og OB og søndagens brag mellem FCM og FCK i Herning med en sag, der overskyggede begge dele i Superligaens premiererunde.

Det begyndte med en historie lørdag morgen i aarhusianske Stiften om bud fra FCM på Tobias Bech, som AGF havde afvist.

Nogle timer senere kom en opfølger fra Tipsbladet om et stort bud, og at Tobias Bech og dennes bagland havde indikeret, FCM var en interessant destination og havde sagt et ‘ja’ til et skifte til FCM.

Det sidste afviste både agentfirmaet og Tobias Bech til citat hos Bold.dk, og jeg kan love jer, historien gav genlyd i kulissen i dansk fodbold dagen igennem og sikkert også kommer til det de kommende dage.

Begge kan have ret

Jeg har ikke i januar eller her i starten af februar været i de relevante lokaler i Århus og Ikast, hvor transfers bliver behandlet.

Jeg har til gengæld hørt samstemmende, at der har været interesse og forhandlinger mellem klubberne, og generelt sker den slags sjældent uden en form for indikation på, at en spiller eller spillers bagland er lydhør - uden at det naturligvis garanterer et skifte eller et ja til en kontrakt i sidste ende.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Var prisen 37,5 millioner kroner? 60 i det hele? Endnu mere? Mindre? Blev der overhovedet budt formelt, eller snakkede de og nåede frem til, at det ikke var muligt at blive enige?

Det ved vi ikke, men interesse, det var der.

Nogle af jer husker måske min kommentar fra i mandags på deadlinedag om, at der sker flere ting på markedet, end I aner.

Et eksempel uden relation til denne sag: Spillere kan sagtens gennemgå lægetjek eller gennemgå betingelserne for en kontrakt med flere forskellige klubber, uden et skifte bliver til noget, og uden nogen i øvrigt bliver uvenner af den grund.

Kan man forestille sig, der var et niveau af interesse, men at man naturligvis aldrig kan sige ‘ja’ til noget, før de to klubber er enige?

Opret en bruger på Campo og få målrettede nyheder om dine favorithold eller ligaer. Klik på brugerikonet i menuen øverst på campo.dk. 👆🏼👆🏼👆🏼

Opret en bruger på Campo

Sjældent at byde i blinde

Jeg har i hvert fald sjældent set gennem 20 års dækning af branchen, at den slags ikke i nogen grad er klappet af, før man begynder at byde, velvidende at man først kan forhandle om en kontrakt, når klubberne er enige, og at tingene først er endegyldige, når der bliver skrevet under, og oplysningerne bliver tastet ind i FIFA’s TMS.

At parterne tog sagen alvorligt understreges af, at der mandag, på deadlinedag, var et fysisk møde i Århus mellem FCM og AGF, hvor FCM forsøgte at købe Tobias Bech fri.

Det er offensivt fra FCM's side, og udefra set ville det være usædvanligt, hvis FCM-ledelsen havde sat gang i det købs-forsøg rent i blinde.

Og det her er i øvrigt ganske udramatisk - det game kender og er alle indforstået med i fodboldbranchen, inklusiv i Superligaen.

Tobias Bech har selvfølgelig ikke sagt ja til FCM, som han også selv siger - det kan han ikke, før klubberne er enige. Og jeg kan personligt ikke se, hvad den unge mand kan og skal klandres for her.

FCM bruger musklerne

Hvad alle involverede parter præcist sagde hvornår finder vi nok aldrig ud af.

Til gengæld er der et mønster her, hvor FC Midtjylland og AGF duellerer om Jylland og spillere.

Sagt ja til FCM? Nu reagerer Tobias Bech

Mads Bech Sørensen var nær blevet AGF-spiller i 2023, før han i sidste øjeblik valgte FC Midtjylland.

FCM forsøgte at få Albert Grønbæk i en byttehandel, da AGF på transferdeadlinedag i sommeren 2021 tog kontakt til FCM og bød på Mikael Anderson. Her endte Anderson i AGF, mens Grønbæk spillede et år til i Århus før et rekordsalg til Bodø/Glimt.

FCM’s aftaler med Viktor Fischer og Anderson fra den århusianske ungdomsafdeling var noget af det første, Jacob Nielsen som ny direktør i AGF for over ti år siden slog ned på som noget, AGF ikke kunne leve med længere.

De to klubber er lige nu klart stærkest i Jylland, hvor AGF er blevet stærkere på ungdomsfronten med et nyt akademi, så der udspiller sig også en kamp om de bedste talenter, hvor AGF står stærkere i dag, end dengang FC Midtjylland for 10-15 år siden med afstand var stærkest takket være det dengang nye akademi.

Så konkurrencen mellem klubberne stikker dybt, og det er svært ikke at læse forholdet ind i den aktuelle sag og den kommende guldduel.

Det her er AGF’s bedste guldchance i 10 år

FC Midtjylland var på jagt efter offensive profiler som erstatning for de folk, man sælger til sommer.

Det kan ikke have skadet interessen, at man her kunne svække en rival, nøjagtig som FCM før har gjort.

Og så skal der heller ikke lægges mere i det, end vi skal: Trods dybe lommer vil FCM aldrig bruge 40-50 millioner kroner eller mere på en spiller, man ikke vil bruge.

Dårligt forhold

I Århus er man allergisk over interesse fra de to rigeste klubber, hvilket kun er blevet værre, siden Mads Emil Madsen tog til FCK i august.

Den gjorde nas, og derfor havde man ikke i sinde at sælge Tobias Bech til FCM mindre end et halvt år senere.

Det er kun naturligt, de to største og stærkeste klubber i Jylland duellerer hårdt, men tonen har været skarp i begge lejre i flere år.

Man bryder sig ikke om hinanden i konkurrencen om Jylland, og AGF’s topplacering puster kun til rivaliseringen.

Foto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

AGF udfordrer styrkeforholdet

AGF-direktør Jacob Nielsen stillede sigtekornet på FCM, da stadionprojektet i Århus blev sat i gang.

Daværende FCM-cheftræner Thomas Thomasberg antydede for to år siden, en mystisk mand med en drone dage før FCM’s kamp mod AGF var ude efter at se på FCM’s nye trebackkæde.

AGF har udfordret FCM’s fysiske styrke og dominans på dødbolde, og udfordringen tager kun til de næste år, når AGF’s nye hjemmebane en dag står indflytningsklart.

Så det her er ikke noget pludseligt opstået i de seneste par uger - forholdet har været anstrengt i årevis.

Og luppen kommer frem på torsdag, når FCM besøger AGF i Vejlby i pokalsemifinalen.

Der kommer mere knald på disse kampe end nogensinde set, og for os uden aktier i de to klubber bliver den duel nærmest med garanti topunderholdning.

Eksklusivt: AGF har afvist Jens Jønsson

Mest læste

Notifications

Notifikationer