Har FCK et FCM-kompleks? “Måske i Herning” Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Har FCK et FCM-kompleks? “Måske i Herning”

Jacob Neestrup vil ikke mene, at FC København har et udpræget problem med at møde FC Midtjylland. Det fortæller han til Campo.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

📍 Campo på 10'eren

Superligaens første spillerunde i foråret bliver serveret med en rigtig lækkerbisken af et opgør på Heden.

Her tørner FC Midtjylland og FC København sammen på MCH Arena i et opgør, der kan gøre de forsvarende mestres kamp om at genvinde Superligaen noget nær umulig, hvis de taber.

Det er FC Midtjylland, der har det indbyrdes overtag i holdets seneste ti møder. Her er det blevet til fem midtjyske sejre, blot en enkelt FCK-sejr og fire gange er det endt uden en vinder.

Selvom statistikken taler imod Jacob Neestrup og FC København, når det gælder møder mellem de to guldkonkurrenter, mener cheftræneren ikke, at Løverne har et kompleks mod Ulvene.

- Jeg ved ikke om vi har et… Vi kan godt gå så langt som at sige, at vi har et kompleks i Herning, men jeg vil ikke gå så langt som at sige, at vi har et decideret kompleks med FC Midtjylland.

- Vi har lige spillet fire lige kampe mod dem. De har vundet én, vi har vundet én og vi har spillet to uafgjort. Men vi skal ramme vores niveau, hvis vi skal have tre point med fra Herning. Det siger sig selv, siger Jacob Neestrup til Campo.

Neestrup klapper i om transfersnak: Det skal ikke være med mig

Herning er FCK's kryptonit

Når kampene spilles på MCH Arena, er FC Københavns statistik bestemt ikke noget at råbe hurra over.

Den seneste FCK-sejr i Herning var tilbage i 2022, hvor FCK kom fra ulvenes hjemmebane med en snæver 1-0-sejr på et mål af Khouma Babacar.

Forinden det opgør skal vi helt tilbage til 2016 for at finde den seneste FCK-sejr på MCH Arena.

- Det er et sted, vi har haft en forfærdelig statistik i næsten ti år. Så vi skal ramme vores niveau, og det synes jeg egentlig også, at vi har gjort op til flere lejligheder.

- Både i Herning, men egentlig også i Parken mod, men kampene mod FC Midtjylland bliver afgjort af meget, meget små marginaler, og de chancer, de muligheder man får, dem skal man tage vare på, og så ved vi også godt, at de har nogle rigtig dygtige spillere, som vi skal have lukket ned for, siger Jacob Neestrup til Campo

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Opgøret mellem FC Midtjylland og FC København bliver spillet søndag klokken 18.00.

Forårspremieren mellem AGF og OB blev i stedet udskudt fra fredag til mandag. Det har vakt opsigt.

Læs mere om det her:

Fans raser mod sent kamptidspunkt – her er årsagen

Mest læste

Notifications

Notifikationer