Bechs agent afviser FCM-rygte: Gør ham ked af det
Tobias Bechs agent afviser, at AGF-topscoreren skulle have sagt ‘ja’ til et skifte til FCM.

Lørdagens helt store samtaleemne er AGFs topscorer Tobias Bech.
Først kom det frem, at FC Midtjylland havde forsøgt at købe den 23-årige kantspiller. Dernæst forlød det i Tipsbladet, at Bech selv havde sagt ja til et skifte.
Men det er ikke sandt, siger Tobias Bechs agent, Brian Steen Nielsen, til Bold.
- Hverken Tobias eller jeg har sagt ja til noget som helst.
- Vi har sammen med AGF haft en klar plan om at fortsætte succesen sammen frem til sommeren 2026, og den er der ikke blevet ændret på - heller ikke i det seneste transfervindue.
- Tobias elsker at være i AGF, og det gør ham både irriteret og ked af det at skulle læse det, som står beskrevet i Tipsbladet, siger Brian Steen Nielsen.

Tobias Bech har kontrakt i AGF frem til sommeren 2028, og fortsætter danskerens målform, så vil der nok være stor interesse til sommer.
Først venter der dog et forår i AGF, der indleder Superligaen som nummer et.
Herunder kan du læse mere om Tobias Bech og buddet fra FCM:

FC Midtjylland
AGF
Tobias Bech












