Chok: AGF-topscorer sagde ‘ja’ til FCM-skifte i millionhandel Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Chok: AGF-topscorer sagde ‘ja’ til FCM-skifte i millionhandel

FC Midtjylland forsøgte at kapre Tobias Bech i transfervinduet.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

En kæmpe handel blev afblæst i vinterens transfervindue.

Tidligere lørdag kunne Århus Stiftidende erfare, at FC Midtjylland havde forsøgt at hente AGFs topscorer Tobias Bech, men var blevet afvist.

Nu viser det sig, at Tobias Bech ifølge Tipsbladet gerne havde taget skiftet til Heden. Det skriver Tipsbladet, og ifølge Campos oplysninger har der været omfattende forhandlinger omkring forwarden i det netop lukkede transfervindue.

Læs også: Bechs agent afviser, at han og Bech har accepteret et tilbud

Og det var heller ikke småpenge, AGF kunne tjene på den 23-årige kantspiller.

Angiveligt skulle FCM-buddet lyde på fem millioner euro, svarende til 37,5 millioner kroner.

Der var kun én ting i vejen: Nemlig 'CV'.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Personlige forhold på plads

For AGFs fodboldirektør Carsten V. Jensen sagde nemlig nej til at sælge Tobias Bech til de direkte konkurrenter til Superliga-titlen.

Tobias Bech var ellers klar på skiftet, og de personlige forhold var også på plads.

Men han må i stedet tage til takke med at tørne ud i den hvide AGF-trøje, hvor han har kontrakt frem til 2028.

I 2023 kom Bech til AGF fra tyske FC Ingolstadt. Tidligere har han spillet for Viborg, hvor han har haft sin fodboldopdragelse.

Tobias Bech har efterfølgende afvist, at han skulle have sagt ja til FC Midtjylland. Læs mere her:

Sagt ja til FCM? Nu reagerer Tobias Bech

Mest læste

Notifications

Notifikationer