Vild transferplan: Store stjerner skal spille FCM i CL Fotos: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix, Henning Bagger/Ritzau Scanpix og Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Vild transferplan: Store stjerner skal spille FCM i CL

FC Midtjylland har linet salg af en række stjerner op – men kan Champions League ændre på spillernes planer?

FCM Steinlein Kristian Bak Dario Osorio CL
Fotos: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix, Henning Bagger/Ritzau Scanpix og Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

📍 Campo i Ikast

FC Midtjylland går ind til Superliga-foråret med en knivskarp duel i tabellen med AGF.

Århusianerne er fire point foran på førstepladsen, mens FCM har fem point ned til Brøndby IF, syv point til Sønderjyske og otte til søndagens modstander FC København.

Det kan blive alt mellem en skuffende fjerde- eller femteplads til et DM-guld i sikker stil plus en pokaltitel, så FCM står med The Double til slutningen af maj.

Transfervinduet i Superligaen er netop lukket med Mikael Uhre og Junior Ze som nye FCM-spillere.

Det kan dårligt nok kaldes en offentlig hemmelighed, at Franculino, Darío Osorio og Aral Simsir skal sælges til sommer, så offentlig er planen allerede.

Men hvis FCM skulle vinde DM og komme i Champions League, kan det rykke ved planerne, især hvis spillerne selv vil.

Nye muligheder med CL

For Champions League er noget ganske særligt, og FCM har i tidligere sæsoner også gjort en dyd ud af at holde på nogle spillere indtil slutningen af august, hvor man kender skæbnen i Europa-kvalifikationskampene.

- Transfervinduet lukker jo heldigvis først, når man er kvallet til Champions League. Hvis det er målet, kan vi i alleryderste scenarie holde hele truppen til sidste dag og så afvikle det. Det kommer vi så nok ikke til. Vi går allerede på arbejde nu og ser hen mod, hvor vi skal forstærke os, og hvor vi allerede har lavet nogle forlængelser, siger Kristian Bach Bak til Campo og den fremmødte presse på træningsanlægget i Ikast.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Så får vi lavet nogle tidlige handler i vinduet, og så ser vi det an senere. For det kan være, at hvis det går, som vi håber, og der er noget Champions League, så kan nogle af de her drenge, der selvfølgelig har et ønske om at komme afsted; men Champions League er ikke noget, man kan spille i alle klubber.

- Så fodbold rykker sig altid, og vi har nogle samtaler, nogle snakke om at der en tegning, der er rigtig til sommer. Men Midtjylland er en klub, der bevæger sig opad hele tiden, og lad os nu se, hvordan det går i Europa League i år.

Æder løver og brønde: Tryner FCK og Brøndby i Europa

- Det kan blive rigtig sjovt, så vi håber selvfølgelig, at vi kan lave en flydende overgang, så vi kan stå med en trup, der er lige så stærk, som den vi har nu. Men vi er klar over, at sommervinduet bliver en travl tid for os alle sammen, siger FCM-sportschefen.

Følger klubbens transferstrategi

FC Midtjylland kommer under alle omstændigheder til at sælge de store profiler på et tidspunkt, og når der skal hentes erstatninger, har FCM-ledelsen en klar plan, man allerede arbejder på nu for fulde gardiner, selv om vintertransfervinduet er lukket.

- Det bliver forhåbentlig rigtig vildt men også velovervejet, så vi ikke går ud og laver noget, der ikke passer overens med vores strategi.

Opret en bruger på Campo

- Vi skal have en blanding af erfaring og vores egenuddannede spillere, og så de her store talenter som [Darío] Osorio og Denil [Castillo], drenge, som vi har handlet for lidt penge. Det skal være et mix, hvor vi ikke går på komproims med det, vi gerne vil som klub, siger Kristian Bach Bak.

FC Midtjylland spiller mod FC København søndag aften i det, der givetvis bliver en velbesøgt og intens hjemmekamp, hvor et godt udlæg på 2026 i Superligaen er vitalt for begge hold.

FC Midtjylland spillede i 2020 Champions League, hvor man mødte Liverpool, Ajax og Atalanta i det daværende gruppespil.

FCM forsøgte i januar at købe det argentinske supertalent Maher Carrizo, og klubben kan sagtens finde på at jagte lignende spillere i foråret. Læs meget mere om det her.

FCM jagter transfers i Carrizo-klassen

Mest læste

Notifications

Notifikationer