Efter hede AGF- og Brøndby-rygter: Cadeau til Tonni Adamsen
Kent Nielsen har store roser tilovers for Tonni Adamsen, der har klaret en vinter fuld af rygter med overskud.

Der var længe snak om det, men i sidste ende endte en af Superligaens store transfersagaer uden et klimaks.
Tonni Adamsen var både rygtet til AGF og Brøndby i transfervinduet, der nu er lukket.
I sidste ende blev han dog i Silkeborg, og cheftræner Kent Nielsen roser den rutinerede målræv for sin ageren i transfervinduet.
- Situationen omkring Tonni Adamsen har fyldt meget.
- Det har vi skullet håndtere internt, og spekulationerne har været massive, men jeg må rose Tonni, for uanset hvor meget der er blevet skrevet om hans situation, så har han været god til at levere til træning og spille nogle fornuftige træningskampe. Så stor cadeau til Tonni, siger Kent Nielsen til klubbens hjemmeside.

Tonni Adamsen har kontraktudløb i Silkeborg denne sommer.
Silkeborgs første opgave i Superligaens forårsprogram er på hjemmebane mod Viborg FF. Kampen bliver skudt i gang søndag klokken 14.00

Brøndby IF
Silkeborg IF
Tonni Adamsen











