FCK venter: Uhre har ikke glemt Brøndby-følelsen Foto: Bo Amstrup/Ritzau ScanpixMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix og Daniel Stentz

FCK venter: Uhre har ikke glemt Brøndby-følelsen

Den hjemvendte angriber kan står over for sin gamle ærkerival i debuten. Og Mikael Uhre har bestemt ikke glemt tiden på Vestegnen.

Mikael Uhre FCM FCK Brøndby
Foto: Bo Amstrup/Ritzau ScanpixMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix og Daniel Stentz

📍 Campo i Ikast

Mikael Uhre er tilbage i dansk fodbold.

Dog ikke i Brøndby, hvor angriberen var med til at vinde DM-guld og tilmed blev topscorer.

I stedet er turen gået til Heden og FC Midtjylland, men Brøndby-fortiden er efter alt at dømme ikke helt glemt for Uhre.

I hvert fald ser angriberen meget frem til kampen på søndag, hvor hans nye klub FC Midtjylland står over for den gamle ærkerival fra FC København.

Mikael Uhre har ikke spillet en officiel kamp for sin nye klub endnu, da angriberen ikke er spilleberettiget i Europa League, og dermed er vejen banet for, at debuten kan komme imod FC København søndag.

Og det er en kamp, som spilleren rigtig gerne vil debutere i, fortæller han til den fremmødte presse.

- Ja, selvfølgelig vil jeg rigtig gerne have debut. Det håber jeg på. Så vi må se på søndag.

Du kan se interviewet med Mikael Uhre øverst i artiklen.

Mikael Uhre FCM FCK Brøndby
Foto: Bo Amstrup/Ritzau ScanpixMads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix og Daniel Stentz

At det lige netop er FC København, som debuten kan falde imod, prøver angriberen dog ikke at skænke for mange tanker, fortæller han.

- Jeg prøver på at undgå at tænke alt for meget over, hvem man skal møde og tænke lidt mere på, hvad man selv kan gøre, og hvad man kan gøre for at gøre holdet bedre. Jeg prøver at undgå at tænke for meget på, hvem der står overfor en i spillertunnellen. Og det er lykkes godt indtil videre.

Men han medgiver da også, at Brøndby-fortiden - og dermed usmagen over for ærkerivalen - stadig sidder i ham.

- Ja, det gør det nok. Men når det er sagt - selvfølgelig er der kampe, der er federe at spille end andre. Men når alt kommer til alt, handler det om at vinde alle kampe, og så er jeg egentlig ligeglad med, hvem vi møder. Det er vigtigt at vi vinder alle kampe.

Mikael Uhre lægger dog ikke skjul på, at en debutscoring imod netop FC København ville betyde noget særligt for den tidligere Brøndby-bomber.

- Det er klart, det ville være sjovt. Men igen, jeg vil bare gerne have, at vi vinder alle kampe.

Det er klokken 16 på søndag, at FC Midtjylland og FC København åbner deres forårssæson i Superligaen.

Mest læste

Notifications

Notifikationer