Brudte løfter? Reagerer på Hjulmand-drama
Sagen med Morten Hjulmands fravær i Sportings seneste ligakamp vækker stor opsigt i Portugal.

Da Sporting Clube i søndags spillede mod Nacional hjemme i Lissabon, var det uden Morten Hjulmand.
Under kampen begyndte et rygte om et bud fra Atlético Madrid at florere i såvel Lissabon som Madrid.
At der var interesse for Hjulmand stemme overens med Campos oplysninger, men det endte ikke i et skifte eller nogen yderligere udvikling i retning af et skifte til den spanske hovedstad.
At Hjulmand med kort varsel blev taget ud af ikke bare startopstillingen men truppen vakte meget stor opsigt i Portugal.

Mediet A Bola fortalte om et spil med Sportings ledelse og danskerens agentfirma, der også skvulpede over i andre portugisiske medier.
Her gik én version på, at danskeren var lovet et skifte til den pris, Atlético ville betale, som måske ender med at være prisen til sommer.
Mens andre som A Bola præsenterede det som en unødig indblanding fra baglandets og Atléticos side omkring en vital spiller, Sporting kun vil sælge for frikøbsklausulen på 600 millioner kroner.
Artiklen fortsætter under banneret

Sporting-træneren reagerer
Hvordan det hænger sammen forsøger Campo at opklare.
Men Sportings cheftræner Rui Borges er blevet spurgt til sagen forud for torsdagens pokalkamp mod Aves, hvor det både nu ligesom i søndags er Sportings klare budskab, at Hjulmand igen starter inde.
- Jeg vil ikke sige noget om Hjulmand, det er allerede blevet sagt. Han starter inde i morgen [i dag], siger Rui Borges ifølge Abola.
- Der er ingen situation med Morten [Hjulmand]. Han er en fremragende anfører, en leder, et forbillede. Han er en, som gruppen stoler på. Jeg mener, han er en fremragende anfører, siger Rui Borges, der ikke mener, han har manglet opbakning i sagen fra sin ledelse.

- Jeg er her for at vise mit ansigt. Det her er ikke en sag. Ledelsen har total tillid. Vi er altid i sync. Der er masser af tillid og dialog, og det har der været fra dag ét, siger Rui Borges.
Ifølge portugisiske medier var Rui Borges i forbindelsen med søndagens kamp, som Sporting vandt 2-1, tilsyneladende beklemt ved situationen omkring Hjulmand og anførerens fravær.
En række europæiske topklubber har de seneste 12-18 måneder vist interesse for den danske midtbanedynamo.
Læs også denne historie på Campo om Niels Frederiksen, der står i en svær, svær situation i Polen.

Morten Hjulmand












