Hollandsk jubel over Elkjær: Potentiale til førsteholdet Foto: AZ Alkmaar

Hollandsk jubel over Elkjær: Potentiale til førsteholdet

Der er store forhåbninger til Frej Elkjær i AZ Alkmaar.

Frej Elkjær i sin nye trøje i AZ Alkmaar
Foto: AZ Alkmaar

AZ Alkmaar har tirsdag præsenteret danske Frej Elkjær i klubben.

Den 18-årige forsvarsspiller skifter fra AGF til den hollandske klubs andethold, Jong AZ, der spiller i den næstbedste række.

Og der er stor tro på danskeren i den hollandske klub, som har lagt en grundig plan for danskerens ophold, hvor er på kontrakt frem til 2030.

Det fortæller AZ's chef for akadmiet, Paul Brandenburg.

- Frej skal bo hos en værtsfamilie her og forlader sin familie i Danmark, fordi han vil lykkes i fodbold. Især som forsvarsspiller ser vi et stort potentiale i ham, udtaler Brandenburg, og fortsætter:

- Han er spilintelligent og teknisk dygtig og har både i sin klub og på ungdomslandsholdene vist, at han er en potentiel spiller for AZ’s førstehold.

Frej Elkjær i sin nye trøje i AZ Alkmaar
Foto: AZ Alkmaar

- Det er derfor, vi binder ham til klubben i flere år og gerne vil tage de næste skridt sammen med ham mod professionel fodbold, fortæller Brandenburg til til klubbens hjemmeside.

Glad dansker

Det er ikke kun AZ, der er glade for det nye samarbejdet. Og Frej Elkjær glæder sig over skiftet fra AGF til Holland, som han er stolt over at skifte til.

- Det er fantastisk – jeg er meget stolt over at skrive kontrakt med en så stor klub som AZ.

- Det er en stor chance for mig at komme hertil og udvikle mig endnu mere., fortæller unge Elkjær.

Han begynder på AZ Jong, som aktuelt ligger i bunden af den næstbedste række, men ambitionen er klar for unge Elkjær: Han vil på førsteholdet.

Frej Elkjær i aktion for AGF mod FC Nordsjælland.
Foto: AGF

- Mine mål er at få erfaring i professionel fodbold, repræsentere klubben og logoet så godt jeg kan – og forhåbentlig rykke op på førsteholdet og gøre en forskel dér, slutter danskeren.

Der var også glæde i AGF over transferen. Læs mere her.

Bekræftet: AGF sælger til AZ

Mest læste

Notifications

Notifikationer