Thomasen på plads i Lyngby: En attraktiv klub Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix 2019

Thomasen på plads i Lyngby: En attraktiv klub

Jens Jakob Thomasen er tilbage i dansk fodbold.

Thomasen i kamp mod Lyngby
Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix 2019

Efter tre og et halvt år væk er Jens Jakob Thomasen nu tilbage i dansk fodbold.

Mandag er han præsenteret i Lyngby Boldklub, hvor han er blevet udstyret med en kontrakt frem til sommeren 2027.

Thomasen har senest været i svenske Elfsborg, men skifter nu til 1. divisionstopholdet på en fri transfer.

Og han har store forventninger til Lyngby.

- Jeg synes, Lyngby er en attraktiv klub med en spændende mission om at vende tilbage til Superligaen, og i det ser jeg gode muligheder for at sætte mine kvaliteter i spil, udtaler Thomasen til klubbens hjemmeside.

- Det er det, der har været det primære drive for at vælge Lyngby, at jeg her finder et sted, hvor jeg passer ind, men det altoverskyggende er, at mine kvaliteter går godt i spænd med det, som min klub vil med mig.

Thomasen i sin nye trøje med armene over kors.
Foto: Lyngby

Han fortæller, at han ikke har spillet meget i den sidste tid i Elfsborg, og derfor vil han kæmpe for at kunne bidrage hurtigst muligt på Lyngbys midtbane.

Og han glæder sig til gensynet med Lyngby Stadion, hvor han nåede at spille flere gange som OB-spiller.

- Jeg glæder mig til at spille på Lyngby Stadion igen, og mit indtryk af Lyngby er, at der i klubben er noget ekstra sjæl og et fokus på mennesket.

- Jeg har kun hørt, at det er en skøn klub, så det ser jeg frem til at lære bedre at kende indefra, slutter Thomasen.

29-årige Thomasen nåede 194 kampe for OB fra 2015 til 2022.

Officielt: Lyngby henter tidligere OB-anfører

Mest læste

Notifications

Notifikationer