Nedslående Brøndby-nyt: Stjerne misser Superliga-start
Steve Cooper kommer ikke til at råde over Nicolai Vallys i starten på Superligaens forårssæson.

Der var både gode og dårlige nyheder, da Brøndby IF søndag offentliggjorde sin trup til træningskampen mod OB.
Jacob Ambæk, der brækkede sin hånd i sidste kamp før vinterpausen, var tilbage i Vestegnsklubbens startellever, men en markant skikkelse var derimod fraværende.
Nicolai Vallys var på skadeslisten, skrev Brøndby, og overfor Viaplay har cheftræner Steve Cooper uddybet Vallys' skadesproblemer - og waliseren må klare sig uden stjernen i Superliga-starten.
(Se interviewet i toppen af artiklen)
- Han er skadet og kommer til at sidde ude i et par uger. Siden jeg kom hertil, har det været et gennemgående tema med ham.

- Han har spillet nogle kampe, trænet et par uger og så pådraget sig skader,
som har holdt ham ude.
- Så jeg håber, han får bedre held fremover, men sådan er situationen lige nu, siger Cooper til Viaplay.
Brøndby møder Randers søndag klokken 18:00 - men det bliver altså uden Vallys.
Transfervinduet lukker mandag, og Brøndby er ikke færdige med at handle.
Læs mere her:

Brøndby IF
Nicolai Vallys












