Bekræftet: Randers køber Benjamin Örn
Randers FC har forstærket sig i forsvaret.

Benjamin Örn er ny mand i Randers FC.
På januarvinduets sidste dag er den svenske back præsenteret i den kronjyske klub, hvor han har underskrevet en tre og et halvårig aftale.
Randers har hentet den 21-årige højreback i Helsingborg IF i den næstbedste svenske række, og fodbolddirektør Søren Pedersen håber, han kan udvikle sig til at blive en god spiller i 3F Superligaen.
- Benjamin er en dygtig, moderne back, som viser sig frem med sin offensive og fremadrettet spillestil. Han har en god fysik og fart og har allerede i en ung alder vist sig godt frem og spillet mange kampe i Helsingborgs IF.
- Nu skal vi så bygge på og forløse ham i 3F Superligaen, hvor han kommer til at konkurrere med vores dygtige spillere på backpositionerne, udtaler Pedersen til klubbens hjemmeside.

Örn får trøjenummer 23 i Randers FC.
Med tilgangen af Benjamin Örn er der nu lagt op til et salg af Oliver Olsen, der har kontraktudløb til sommer og som har været meldt på vej i armene på Uwe Rösler. Læs mere her.

Randers FC












