Brøndby IF handler i AZ Alkmaar
Mayckel Lahdo er ny mand i Brøndby IF-truppen.

Brøndby IF fortsætter vinterens oprustning.
Søndag morgen bekræfter klubben på sin hjemmeside, at man har hentet Mayckel Lahdo i hollandske AZ Alkmaar på en lejeaftale.
Lejeaftalen løber frem til sommer, men i aftalen er der inkluderet en købsoption, skriver Brøndby.
23-årige Lahdo er landet på Vestegnen, og han har hørt mange gode ting om klubben forud for skiftet.

- Det føles virkelig godt. Det er en stor klub, og jeg er meget spændt på at spille for klubbens fans, som jeg har hørt meget godt om. Jeg har hørt, at når stadion er fuldt, så er det vildt her. Det ser jeg virkelig frem til at opleve som spiller.
Opret en bruger på Campo og få målrettede nyheder om dine favorithold eller ligaer. Klik på brugerikonet i menuen øverst på campo.dk. 👆🏼👆🏼👆🏼

- Jeg er en hurtig og eksplosiv spiller, som er god i en-mod-en-situationer. Jeg kan lide at skabe farlige situationer offensivt, og det håber jeg også, at jeg kan for Brøndby.
- Nu glæder jeg mig bare til at komme i gang og vise alle, hvad jeg kan, fortæller Mayckel Lahdo til klubbens hjemmeside.
Den 23-årige svensker var i efteråret udlejet til franske Nates, hvor det blev til otte kampe med én scoring og et oplæg.
Lahdo kom til det hollandske midterhold fra Hammarby i hjemlandet i 2022.
I AZ Alkmaar nåede han at spille 98 kampe, hvor han bidrog med 14 scoringer og ni assists.
Lahdo har spillet ni kampe for det svenske U21-landshold.
Brøndbys udlejede Gregoritsch var lørdag storspillende:

AZ Alkmaar
Brøndby IF













