Eksklusivt: Så meget får de 12 Superliga-klubber i tv-penge
Der er stor forskel på top og bund, når der uddeles over 300 millioner kroner årligt fra Superligaens medieaftale.
Det kan i den grad betale sig at slutte i toppen af Superligaen og at være populær hos tv-stationerne og seerne.
Det er to af de konklusioner, man kan drage fra fordelingen af præmiepenge fra Superligaens medieaftale, som Campo i dag kan afsløre i første artikel i en serie om den milliardstore medieaftale.
Campo har fået et eksklusivt indblik i dokumenter, der viser, hvordan over 300 millioner kroner blev fordelt til de 12 Superliga-klubber i sæsonen 2024/25, og hvordan betalingerne i tv-aftalen fordeler sig sæson for sæson indtil 2029/30.
Og det viser sig, at der er store forskelle på, hvor meget de 12 Superliga-tjener.
- Det er store tal og store forskelle, I præsenterer. Det er omkring 170 procent i forskel fra FC København i toppen af listen til Vejle i bunden, siger Rasmus K. Storm, der er forskningschef på Idrættens Analyseinstitut, til Campo.
STORE PENGE TIL SUPERLIGAENS TOPKLUBBER
Det handler ikke overraskende at slutte højt i tabellen og at være populær blandt seere og tv-stationer, hvis man vil tjene meget.
I 2024/25 fik Vejle mindst med lidt over 15 millioner kroner, mens FC Midtjylland og FC København i guldræset var cirka side om side med omkring 41 og 42 millioner kroner.
Også Brøndby IF scorer mange tv-millioner takket være, at man var den mest populære klub i den såkaldte tv-pulje, der bliver bestemt af, hvilket kampvalg, man er.
- Det kommer til at fungere selvforstærkende, når en stor del af midlerne fordeles ud fra placeringer og tv-puljen. Det er bare til fordel for topklubberne, der allerede er de største og stærkeste, mens fordelingen gør det sværere for de små klubber og klubberne på mellemniveau at bryde ind i Top 4, siger Rasmus K. Storm.
AGF scorede også mange tv-millioner, mens Randers FC og FC Nordsjælland lå fornuftigt til, fordi de kom i Top 6.
I alt røg der i 2024/25-sæsonen 327 millioner kroner i tv-penge ud til de 12 Superliga-klubber.
Det samlede tal er her i 2025/26-sæsonen på 338 millioner kroner og det stiger støt indtil 2029/30, sidste sæson i medieaftalen, hvor de 12 klubber i Superligaen får 392 millioner kroner til deling.
HÅRDT I BUNDEN
Til gengæld er det dyrt i tv-penge at slutte i den tunge ende af tabellen.
Her er nummer syv til ti dem, der får færrest tv-penge.
Det er vigtigt at bemærke, at nedrykkerne AaB og især Lyngby ligger kunstigt højt.
Soli. = Solidaritetspenge TV-pulje = Betaling for kampvalg på tv Øvrigt = Pokal, faldskærm og andre betalinger (Efter hver sæson sker der en mindre efterjustering med små ekstrabetalinger til holdene)
Begge klubber fik ni millioner kroner i såkaldte faldskærmspenge, fordi de rykkede ud, penge klubberne bruger til at holde sig oven vande her i 2025/26-sæsonen.
Så at AaB og Lyngby ligger i midterfeltet i tildelingen af tv-penge betyder absolut ikke, at det var attraktivt at slutte nummer 11 og 12.
Faldskærmspengene er et lille plaster på risikoen for flere sæsoner i streg i 1. Division med meget lavere indtægter på alle områder, ikke kun tv-pengene – og uden faldskærmspenge havde Lyngby tjent suverænt mindst i Superligaen fra medieaftalen i 2024/25.
EN FED AFTALE FOR TOPKLUBBERNE
I tidligere udgaver af Superligaens medieaftale blev 30 procent af pengene fordelt solidarisk mellem klubberne, men de tider er ovre.
I 2024/25 var det kun 21,1 procent af midlerne, der blev fordelt solidarisk, og her i 2025/26 og de kommende sæsoner falder den andel.
Det gør den, fordi medieaftalen betaler flere millioner per sæson i denne og de kommende sæsoner, og hele stigningen er lagt på placerings- og tv-puljerne, mens den solidariske betaling til klubberne er fastfrosset på samme beløb.
Således står den solidariske betaling til kun at fylde 17,6 procent af de samlede betalinger i 2029/30, der er sidste sæson i den nuværende medieaftale.
- Det vil gøre aftalen mere attraktiv for topklubberne over tid, at man spiller om en stadigt større procentdel af midlerne og fordeler flere midler via tv-puljen. Når du allerede er en topklub og har mange fans, vil sandsynligheden for, at du bliver valgt til et af de mest attraktive kamptidspunkter, være højere, siger Rasmus K. Storm.
Campo har været i kontakt med en række danske professionelle klubber, der ikke har ønsket at medvirke i Campos artikelserie om tv-aftalen, ligesom man i Divisionsforeningen ikke vil kommentere beløbene og indholdet i aftalen.
Du kan læse meget mere om Superligaens medieaftale og de mange millioner i Campos serie, hvor vi de kommende dage går i dybden med, hvor attraktiv aftalen er for især topklubberne, og hvad aftalen betyder for dansk fodbold.
