Avis: Cruyff sender bud afsted på FCM-emne Foto: Rodrigo Garrido/REUTERS

Avis: Cruyff sender bud afsted på FCM-emne

Ajax er klar til at gå op i pris i bestræbelserne på at hente argentiner, som FC Midtjylland er mere end lune på.

Carrizo med hænderne i siden
Foto: Rodrigo Garrido/REUTERS

FC Midtjylland har længe været sat i forbindelse med argentinske Maher Carrizo, men midtjyderne får hård konkurrence fra europæiske topklubber.

En af dem er den hollandske talentfabrik Ajax, som fredag har sendt et stort bud afsted til den 19-årige guldfugls argentinske klub, Vélez Sarsfield.

Det erfarer den store hollandske avis Telegraaf fredag.

Avisen beretter, at det er den hollandske storklubs nye fodbolddirektør, Jordi Cryuff, søn af legenden Johan, som har været med i samtalerne med den unge Carrizos bagland.

"Cryuff Junior" starter ellers først officielt i Ajax på søndag, men Carrizo har længe stået på hans ønskeliste over talenter, og derfor har man nu afgivet det første bud til den argentinske klub.

Vélez forlanger mere end 10 millioner euro for unge Carrizo, og Ajax har angiveligt bud fem millioner euro for 50 procent af rettighederne, og så er man klar til at betale de resterende fem millioner euro senere, beretter avisen.

Carrizo med hænderne i siden
Foto: Rodrigo Garrido/REUTERS

De skriver også, at man ikke regner med, at FC Midtjylland er klar til at betale den høje pris, som Vélez har sat på Corrizo, men i Herning er man ikke bange for den hollandske konkurrence.

FCM ryster ikke

Kristian Bach Bak, sportschef i FC Midtjylland, hilste torsdag aften konkurrencen fra den hollandske storklub, der modsat midtjyderne, har udspillet sin rolle i europæisk fodbold i denne sæson, velkommen.

- Det er jo hverken overraskende eller nødvendigvis problematisk for os. Jeg tror heller ikke, at Ajax er den eneste klub, der er interesseret i ham.

- Det har vi også vidst hele tiden, udtaler Bach Bak til blandt andre Campo.

Læs hele sportschefens ord her.

Guldfugl spøger i FCM: Et udtryk for klubbens ambitioner

Mest læste

Notifications

Notifikationer