På vej til FCM? Forlader banen i tårer
Maher Carizzos store skifte til Europa kan snart være undervejs. Måske er han på vej til FC Midtjylland?

Maher Carrizos navn har været varmt i dette transfervindue.
Den 19-årige argentiner er blevet rygtet kraftigt til FC Midtjylland, og tirsdag bekræftede sportschef Kristian Bach Bak, at Carrizo ville være et relevant emne for klubben.
- Han er en type spiller, vi er rigtig interesseret i at bringe til vores klub. Pris og bud og de ting holder vi internt. Men det er en spiller, vi holder øje med, siger Kristian Bach Bak til Viaplay.
Nu tyder det på, at Carrizo i hvert fald er klar til at tage videre fra Vélez Sarfield i hjemlandet.
Den unge argentiner spillede en halvleg mod Talleres Cordoba i den argentinske liga, og efter kampen var det en bevæget spiller, der tog en runde omkring lægterne.
Det kunne godt se ud til, at Carrizo gør sig klar til et skifte.
Han var i hvert fald tårevædet, og det lignede mest af alt en afsked med Velez-fansene.
Se episoden her:
¿FUE SU ÚLTIMO PARTIDO EN VÉLEZ? Maher Carrizo rompió en llanto tras el triunfo ante Talleres y se despidió de la gente presente en el Amalfitani.
— ESPN Argentina (@ESPNArgentina) January 27, 2026
▶ Mirá #ESPNEquipoF en el Plan Premium de #DisneyPlus pic.twitter.com/XjBWh3F09e

Ifølge Campos oplysninger har FC Midtjylland fået et stort bud afvist på den argentinske guldfugl.
Det forlyder dog, at et nyt FCM-bud er på vej.
Læs mere om transfersagaen her:

FC Midtjylland












