Inden David mod Goliat: Den hvide trøje forpligter Foto: Photo by Manaure Quintero

Inden David mod Goliat: Den hvide trøje forpligter

Selvom oddsene godt og grundigt er imod FC København, er presset ikke mindre på spillerne, understreger Jacob Neestrup inden braget mod FC Barcelona.

Jacob Neestrup og Mohamed Elyounoussi besvarer spørgsmål på Camp Nou
Foto: Photo by Manaure Quintero

📍 Campo i Barcelona

'Giga underdogs'.

Sådan beskrev Jacob Neestrup sit mandskab i sidste uge frem mod onsdagens Champions League-opgør mod FC Barcelona.

FC København kæmper for overlevelse i Champions League, mens catalanerne har brug for en sejr, hvis holdet skal have en chance for at klemme sig ind i top otte.

Meget er på spil onsdag aften for begge mandskaber, men selvom de forsvarende danske mestre er stærkt undertippet, er presset ikke mindre på FCK af den grund.

- Der er jo den her sætning i FC København, at den hvide trøje forpligter. Det gør den altså også, når den spiller her. Vi har mange tusinde tilskuere, 2.500 så vidt jeg er orienteret, der er taget herned for at se kampen.

Jacob Neestrup og Mohamed Elyounoussi besvarer spørgsmål på Camp Nou
Foto: Photo by Manaure Quintero

- Jeg synes, der er stort pres på os. Vi har et kæmpe pres på os selv i forhold til at levere. Jeg har kæmpe store forventninger til, at [Mohamed] Elyounoussi viser, hvor dygtig en spiller, han er.

- Vi er her ikke som turister. Vi er her for at konkurrere, prøve at gøre en god præstation og gå videre, siger Jacob Neestrup til Campo og den øvrige presse på tirsdagens pressemøde.

(Du kan høre citaterne fra Neestrup øverst i artiklen)

'Presset er altid stort i FCK'

Mange scenarier kan komme i spil onsdag aften.

En sensationel sejr til Løverne vil så godt som garantere en plads i top 24, men selv i tilfælde af et nederlag, kan avancement blive en realitet.

Det kræver, at resultater flasker sig andetsteds, men FCK går ind til opgøret på Camp Nou med troen på, at man kan hente et resultat.

Flere transfers på vej i FCK

- Vi har ikke tænkt os at spilde 95 minutter. Vi her er for at spille vores mulighed for, at det her ikke bliver vores sidste Champions League-kamp i denne sæson. Det er det, vi spiller for.

- Så vi kommer til at gøre vores bedste. Presset er altid stort i FC København, siger Jacob Neestrup.

Opgøret på Camp Nou fløjtes i gang klokken 21:00.

FCK må atter undvære Andreas Cornelius. Læs her hvorfor:

FCK uden Cornelius i Barcelona: Føler sig ikke klar

Mest læste

Notifications

Notifikationer