FCM-ejer kobles til nyt klubkøb: Intet undervejs Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

FCM-ejer kobles til nyt klubkøb: Intet undervejs

FC Midtjyllands ejer Anders Holch Povlsen sættes i forbindelse med en investering i skotske Hibernian.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

FC Midtjyllands ejer Anders Holch Povlsen sættes onsdag i forbindelse med et køb af den skotske klub Hibernian.

Hibernian er tydeligt på udkig efter nye ejere, efter lokale folk købte amerikanske Bill Foley ud.

Ifølge Scottish Sun har der været samtaler mellem topfolk i Hibernian og FCM-ejeren om en investering.

Men ifølge Campos oplysninger er der ingen nye klubopkøb på vej fra FC Midtjylland-ejeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen.

Koblet til flere klubber

I slutningen af 2025 var Anders Holch Povlsen sat i forbindelse med et andet klubopkøb i England, i dette tilfælde Sheffield Wednesday.

Det havde intet på sig, at den danske forretningsmand og hans investeringsselskab var ved at gå ind i Sheffield Wednesday.

Og ifølge Campos oplysninger er der ingen investeringer i hverken Hibernian eller andre klubber undervejs, som situationen ser ud dags dato.

FC Midtjylland deler i øjeblikket ejer med portugisiske CD Mafra, der efter en nedrykning kæmper i toppen af tredjebedste række for at vende retur til Liga 2.

Foto: Photo: Paul S

FCM har i over 20 år også haft et tæt samarbejde med FC Ebedei i Nigeria.

Derudover startede klubben for nylig et projekt for unge spillere i overgangen mellem ungdoms- og seniorfodbold, FCM Next Generation, der spiller testkampe mod hold i Danmark og udlandet.

Artiklen fortsætter efter annoncen.

Opret en bruger på Campo

Men en investering i Hibernian eller andre klubber i udlandet lader altså ikke til at være tæt på.

FCM er i aktion næste gang torsdag aften, hvor man hjemme mod Dinamo Zagreb jagter avancement i Top 8 i Europa League, som klubben er garanteret med et enkelt point.

Det kunne dog tyde på, at FC Midtjylland får noget at se til i transfervinduets sidste dage.

Læs mere om det her:

På vej til FCM? Forlader banen i tårer

Mest læste

Notifications

Notifikationer