Priske svinger pisken: Hårdeste opstart i min tid
Den danske cheftræner Brian Priske er tilbage i Sparta Prag og har netop nu lagt sidste hånd på forberedelserne til et meget hektiske forår.

Brian Priske er i gang med at skaffe Sparta Prag helt tilbage til toppen af den tjekkiske 1. Liga.
Efter at han i sommeren vendte tilbage til den tjekkiske storklub, har opgaven været at komme tilbage til at høste trofæer, efter at han i sin sidste tid i klubben skaffede to mesterskaber og en pokaltitel.
I dette forår venter både Conference League-kampe, opgør i den tjekkiske pokalturnering samt en kamp med lokalrivalerne Slavia, der lige nu er syv point foran i ligaen.
Og forberedelserne til foråret, der er foregået i Spanien, har været gode.
- Det var en hård i sidste sæson, hvor de tabte med 27 point til Slavia, og det tager tid at reparere. Vi mistede en af vores topspillere til Serie A efterfølgende, og der er selvfølgelig noget, vi skal bygge op igen i forhold til sæsonen, hvor vi vandt 'The Double'. Det er klart, siger Brian Priske til Campo.
Et tætpakket program i foråret bliver en udfordring for Sparta, og derfor har forberedelserne i Spanien også stået på krævende fysiske opgaver for klubbens spillere samt et intensiveret arbejde med spillestilen.
- Det er den hårdeste opstart, vi har haft i min tid hernede. Vi har brug for et solidt fysisk fundament, når vi går ind i foråret med tre turneringer. Og så har vi jo arbejdet på nogle taktiske ting, hvor vi skal blive bedre på vores defensive omstillinger.

- Og på den offensive del skaber vi sådan set 'expected threat' (angreb på modstanderens felt, red.) nok, men vi får det ikke konverteret til mål, siger Brian Priske.
- Men vi dominerer alle kampe, og vi skaber nok fare for modstanderen, men vi får det ikke konverteret til reelle chancer og mål. Det er det, vi kigger rigtig meget på, siger Priske, der også forventer, at det kommer spillere ind i transfervinduet til et par positioner.
Sparta Prag starter med lokalopgør i Prag næste lørdag den 31. januar mod Dukla.
Du kan herunder læse Brian Priske sætte ord på sin søns tid i Djurgården i Sverige, hvor han roser den svenske storklub:

Brian Priske
Sparta Prag












