Efter 517 dage: Tidligere AGF’er får længeventet comeback
I fredagens træningskamp mellem Esbjerg og Silkeborg kan skadesplaget spiller få tiltrængt comeback.

517 dage.
Så mange dage er det siden, at Benjamin Hvidt løb ind i sin tredje alvorlige skade i karrieren.
Nu kan han efter timevis af genoptræning og tålmodighed se lyset i horisonten.
Fredag eftermiddag skal Esbjerg nemlig i aktion mod Silkeborg på JYSK Park, og her skal den tidligere AGF'er omsider i spil.
Det glæder han sig selvsagt til, selvom han ikke forventer det store endnu.
- Jeg skal bare ind og mærke bolden og nyde at spille fodbold igen. Det er det, jeg har set frem til i de seneste mange måneder, siger Benjamin Hvidt til Jydske Vestkysten.
Helt forståeligt er der lige noget rust, der skal bankes af og noget tilvænning for Hvidt.
Derfor kommer han heller ikke til at tænke for meget på sin præstation, men nærmere at bygge op.
- Jeg kommer nok ikke til at brænde banen af, men det er egentlig heller ikke målet. Nu skal jeg bygges op med mere og mere spilletid, timingen skal tilbage, og så skal jeg jo også lige vænne mig til at spille sammen med gutterne igen. Husk på, at flere af dem, der spiller nu, ikke var her, da jeg blev skadet, siger Benjamin Hvidt til Jydske Vestkysten.

Opgøret mellem Esbjerg og Silkeborg bliver sparket i gang klokken 13.00 i Silkeborg.
I AGF håber man på at holde på en af efterårets helt store profiler.
Læs mere her:

Silkeborg IF












