Officielt: Lyngby skriver ‘historisk kontrakt’ med SIF-angriber
Asbjørn Bøndergaard er ny mand i Lyngby, og han får en særdeles lang tid.

Lyngby har sikret sig en offensiv forstærkning.
Superliga-aspiranterne har netop præsenteret Asbjørn Bøndergaard, der kommer til fra Silkeborg IF.
Det bekræfter klubberne på deres respektive hjemmesider.
Lyngby skriver tilmed, at handlen er historisk i den sjællandske klub.
21-årige Bøndergaard har nemlig skrevet under på en 5-årig aftale, hvilket ifølge klubben selv er den længste kontrakt, de har skrevet med en spiller i nyere tid.
Sportschef Nicas Kjeldsen forklarer, hvorfor klubben har været ivrige efter at hente den talentfulde angriber.
- Asbjørn er en angriber, der har bevist, han kan lave mål på alle niveauer gennem ungdommen og for Fredericia i 1. division. Vi vil gerne tilføje flere mål til vores hold, og dem tror vi på, han kan bidrage med.
- Asbjørn har en god alder, og det, at vi kan få ham på en lang kontrakt, gør det ekstra interessant for os. Vi tror på, han kan brage igennem i første division på den korte bane og derefter i Superligaen, – og at han har potentiale til mere, siger sportschef Nicas Kjeldsen til klubbens hjemmeside.

I Silkeborg var spilletiden knap for Asbjørn Bøndergaard.
Derfor blev det kun til 15 optrædener på førsteholdet, hvor det blev til to mål for angriberen.
En af Lyngbys oprykningskonkurrenter har angiveligt misset en mulig handel.
Læs mere om det her:

Lyngby Boldklub
Silkeborg IF












