Medie: Oscar Højlund på blokken i tyrkisk storklub Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Medie: Oscar Højlund på blokken i tyrkisk storklub

Den tidligere FC København-spiller er på Besiktas’ radar, forlyder det.

Oscar Højlund har bolden i kamp for Danmark.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Oscar Højlund kan være på vej til et skifte i indeværende transfervindue.

Den 21-årige Eintracht Frankfurt har vakt interesse i Tyrkiet, hvor Besiktas skulle have rettet blikket mod den danske midtbanespiller. Det skriver Footmercato.

Mediet skriver, at den tyrkiske storklub har indledt en dialog med Eintracht Frankfurt, hvor en lejeaftale af den unge midtbanespiller er på tale.

Danskeren har fortsat en lang kontrakt med Eintracht Frankfurt, der skrev hele fem år med ham, da han skiftede fra FC København til Bundesliga-klubben i sommeren 2024.

Store dele af hans første halvsæson i klubben blev ødelagt af en skade, der holdt ham ude, men siden er det blevet til pænt med minutter for Højlund. Denne sæson er han noteret fro 13 bundesligakampe, hvoraf tre har været fra start.

Oscar Højlund har bolden i kamp for Danmark.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Skulle aftalen mellem Eintracht Frankfurt og Besiktas blive en realitet, bliver den danske U21-landsholdsspiler en del af topstriden i tyrkisk fodbold.

Seneste sæsons fjerdeplads er afløst af en aktuel femteplads i den bedste tyrkiske række.

Klubben missede desuden Conference League, efter et sammenlagt nederlag til schweiziske Lausanne i kvalifikationen.

Rasmus Højlund møder brødrenes tidligere klub, FC København, i Champions League. Læs mere her:

Neestrup sammenligner med United: Højlund er et godt sted

Mest læste

Notifications

Notifikationer