FCM-boss bekræfter: Angriber skal sendes væk
Kristian Bach Bak fortæller, at FC Midtjylland arbejder på at finde en løsning for angriber i overskud.

Det er ikke blevet til meget spilletid for nigerianske Friday Etim i FC Midtjylland.
Faktisk er det kun blevet til spilletid i fire kampe på førsteholdet for angriberen.
Derfor arbejder klubben også aktivt på at finde en løsning for den fodboldhungrende Etim.
Det fortæller sportschef Kristian Bach Bak til Sort Snak.
- Friday [Etim] er en, der skal ud og have noget spilletid, og det har han fået alt for lidt af her i forhold tilden indsats, han har sat for dagen, siden han ankom.
- Han har været topprofessionel og spillede også alle testkampene i sidste preseason, hvor han også scorede et par mål og gjorde det godt. Så ham skal vi have ud på græs et sted nu her, så han kan blive spillet i gang igen, siger Kristian Bach Bak om angriberens situation til Sort Snak.
Angriberen er ikke rejst med førsteholdet til Spanien på træningslejr, og Bach Bak afviser hverken, at der kan blive tale om et salg eller en udlejning.



FC Midtjylland skulle efter sigende være klar på at hente en argentiner ind til en pris, der vil sætte ny rekord i Superligaen.
Læs mere om det her:

FC Midtjylland












