Silkeborg – med Adamsen på holdet – storsejrer
Der var intet at rafle om, da Thisted FC gæstede Jysk Park lørdag.

Silkeborg IF går et afgørende forår i møde.
Holdet fra Søhøjlandet har haft det svært hidtil, og der skal ikke gå meget galt, før Kent Nielsens tropper ender på den forkerte side af nedrykningsstregen.
For Silkeborg har blot fem point ned til FC Fredericia, der ligger næstsidst, og derfor er det vigtigt, at holdet kommer godt i gang i 2026.
Lørdag spillede de rødklædte årets første træningskamp, og Kent Nielsen kunne ikke have drømt om en bedre start.
Silkeborg slog Thisted IF med 6-0 hjemme på Jysk Park.
Silkeborg fik tanket noget selvtillid, og selvom Tonni Adamsen har været rygtet kraftigt til Brøndby IF, var han med fra start.
Målfesten begyndte allerede efter 13 minutter på mål af unge William Kirk, og derfra gik det hamrende stærkt.

Et minut senere sparkede Tonni Adamsen Silkeborg på 2-0, og før der var spillet en halv time viste måltavlen intet mindre end 4-0 til hjemmeholdet. Disse mål stod Julius Nielsen og Sofus Berger.
Clean sheet til SIF
Anden halvleg var mere jævnbyrdig, men i kampens døende minutter scorede både Callum McCowatt og Villads Westh til slutresultatet 6-0.
SIF har som det eneste hold i Superligaen valgt ikke at tage til udlandet på træningslejr.
Klubben skal dog en tur til Sverige, hvor der skal spilles en træningskamp mod IK Sirius.
Udover Sirius skal holdet spille to ekstra testkampe hjemme i Danmark. Se, hvem det er mod, her:

Silkeborg IF
Tonni Adamsen












