Medie: FC Midtjylland vil smadre Superliga-rekorden
FC Midtjylland er på tærsklen til at sende et bud, der smadrer den tidligere Superliga-rekord.

Der er penge i FC Midtjylland.
Også af en sådan slags, at man efter sigende er lige på trapperne til at sende et bud afsted, som næsten er dobbelt så stort som den nuværende Superliga-rekord.
Det er Bold, der beretter i FCM's interesse i den argentinske offensivspiller Maher Carrizo.
Helt konkret lyder det, at midtjyderne er klar til at smide hele 11 millioner euro for den 19-årige argentiner. Det svarer til 82 millioner kroner. Med i beløbet er indregnet diverse bonusser.
Det er dog endnu langt fra sikkert, at det enorme bud medfører en handel.
Maher Carrizos klub, Vélez Sarsfield, skulle nemlig forlange omkring 14 millioner euro, svarende til 105 millioner kroner.
Dertil er midtjyderne ikke den eneste klub, der har fået øje på den unge offensivspiller.
Blandt andre Feyenoord, Boca Juniors og Manchester City skulle også have blikket rettet mod talentet.

Ender FC Midtjylland med at få ham, er der altså tale om en historisk dyrt indkøb i dansk fodbold.
Lige nu lyder rekorden på 45 millioner kroner, som FC København i 2022 betalte for at hente Andreas Cornelius hjem.
Maher Carrizo står allerede noteret for 51 førsteholdkampe for Vélez Sarsfield. På det argentinske U20-landshold har han 18 kampe og ni mål på CV'et.
FC Midtjylland












