SIF-chef: Her er Silkeborgs transferplan Foto: Ernst van Norde/Scanpix 2025

SIF-chef: Her er Silkeborgs transferplan

Silkeborg IF kigger på forstærkninger til et par positioner, fortæller sportschef Jesper Stüker, der også varsler, at flere spillere kan være på vej ud.

Jesper Stüker har solbriller på
Foto: Ernst van Norde/Scanpix 2025

Der skal point på tavlen for Silkeborg IF i foråret, hvis klubben skal gøre sig forhåbninger om ikke at blive indblandet i en regulær nedrykningskamp.

Aktuelt ligger klubben fra Søhøjlandet nummer 10 i Superligaen med fem point ned til Fredericia under stregen. Omvendt er der heller ikke flere end syv point op til sjettepladsen, som giver adgang til mesterskabsspillet.

Vinterens transfervindue giver selvsagt klubben mulighed for at forstærke sig frem mod forårets vigtige kampe.

Men selvom Silkeborg IF befinder sig en lidt prekær situation, så er der ikke umiddelbart udsigt til, at klubben kommer til at handle med arme og ben i januar. Det fortæller sportschef Jesper Stüker til Campo.

Hvis Silkeborg-fansene havde sat næsen op efter, at klubben, med Trivela-penge i ryggen, skulle give truppen en ordentlig overhaling, kan de vist godt skrue forventningerne en anelse ned.

Sportschefen regner i hvert fald ikke med, at klubben skal ud og forstærke sig på alt for mange positioner.

- Det er måske et par positioner umiddelbart, fortæller Jesper Stüker og fortsætter:

- Det er et lille vindue, og statistisk set, så tror jeg det er omkring 20 procent af alle transfers på et år, der finder sted i vintervinduet, så to er måske endda lidt over gennemsnittet.

Forhåbningen i spillertruppen er dog, at Silkeborg forstærker sig. Det kan du læse mere om herunder. Artiklen fortsætter efter billedet.

Attraktiv SIF-profil håber på januar-transfers foto
Attraktiv SIF-profil håber på januar-transfers
Jesper Stüker har solbriller på
Foto: Ernst van Norde/Scanpix 2025

Varsler afgange

Med sommerens tilgange af Rami Al Hajj og Villads Westh er vejen til spilletid blevet længere for en spiller som Oskar Boesen, imens de unge drenge oppe foran, Asbjørn Bøndergaard og Alexander Simmelhack, også har set deres muligheder begrænset.

Og det kan sagtens komme på tale, at nogle af klubbens unge drenge, som også tæller Sebastian Biller, skal finde spilminutter andetsteds i forårssæsonen, fortæller Jesper Stüker, der varsler, at flere lejeaftaler kan komme på tale i januar.

- Vi har også en tanke om, at der sagtens kan være noget i forhold til udlejning. Vi har nogle spillere, som måske ville have godt af at komme på græs et andet sted, fortæller Stüker og fortsætter:

- Det er fint nok måske at sidde og trippe og ikke få så mange minutter i en periode, men så kommer der nok også en periode, hvor man har godt af at komme ud og spille.

Og selvom der er livsvigtige point på spil for Silkeborg IF i foråret, så ville et par afgange ikke umiddelbart være noget, som svækkede truppen, forklarer Jesper Stüker.

- Det er ikke fordi vores trup ikke er stor nok. Vi har faktisk haft en ret stor trup i efteråret, så det kunne også godt være, vi skulle prøve at se, om vi kan have en skarp trup, når vi slutter vinduet af, siger han afslutningsvist til Campo.

Silkeborg indleder forårssæsonen på hjemmebane. Her hedder modstanderen Viborg FF, som man tager imod den 8. februar.

Silkeborgs talisman, Tonni Adamsen, bliver sat i forbindelse med et skifte væk fra klubben. Der skal dog meget til, før SIF vil slippe ham. Det kan du læse mere om herunder.

SIF holder helst på Adamsen: Kommer til at kræve meget foto
SIF holder helst på Adamsen: Kommer til at kræve meget

Mest læste

Notifications

Notifikationer