FCM-håb takker Tullberg: Taknemmelig for tilliden Foto: fcm.dk

FCM-håb takker Tullberg: Taknemmelig for tilliden

Malik Pimpong kom på tavlen i FC Midtjyllands testsejr over FC Kryvbas.

Malik Pimpong har underskrevet kontrakt med FC Midtjylland.
Foto: fcm.dk

FC Midtjylland spillede ikke blot en, men to testkampe torsdag i Marbella.

I kamp nummer to var der fundet plads til et godt miks af Tullbergs foretrukne rotationsspillere, et par enkelte førsteholdsspillere og en hel del unge talenter.

En af dem var purunge Malik Pimpong, der til daglig huserer på U19-holdet, hvor han er topscorer i U19-ligaen.

Han fik vist sig flot frem med to scoringer i sejren på 3-0 over det ukrainske mandskab FC Kryvbas.

Han er selvsagt glad for at få chancen og takker cheftræner Mike Tullberg for muligheden.

– Jeg er virkelig glad og taknemmelig for den tillid, Mike Tullberg og resten af staben har vist. Tullberg er en virkelig god træner, og han hjælper os med at få øje på de små detaljer i vores spil.

– Hele staben har været søde, og de hjælper med alle mulige små ting, når nu vi kommer op og prøver kræfter med førsteholdsfodbold, siger Malik Pimpong til klubbens hjemmeside.

Malik Pimpong har underskrevet kontrakt med FC Midtjylland.
Foto: fcm.dk

I FC Midtjyllands anden testkamp blev det til 1-1 mod de ungarske mestre fra Ferencvaros.

Kampen bød både på debut til Mikael Uhre og desværre også en slem skade til en FCM'er.

Læs mere her:

Uhre-debut og slem skade i FCM-deler mod mesterhold foto
Uhre-debut og slem skade i FCM-deler mod mesterhold

Mest læste

Notifications

Notifikationer