Uhre-debut og slem skade i FCM-deler mod mesterhold
FC Midtjylland måtte nøjes med 1-1 mod de ungarske mestre, og undervejs var der dårligt nyt for midtjyderne.

FC Midtjylland åbnede torsdag eftermiddag for alvor vinteropstarten, da midtjyderne spillede 1-1 mod ungarske Ferencvaros.
Her blev der blandt andet givet debut til Mikael Uhre, der er vendt tilbage til dansk fodbold fra Philadelphia Union.
Testkampen kom dog med en grim bismag for midtjyderne.
Allerede efter fem minutter måtte en af holdets veteraner nemlig udgå med en grim skade.
32-årige Paulinho, der har været rygtet væk fra FC Midtjylland den seneste tid, gik i græsset og måtte efterfølgende køres på hospitalet.
Det tyder på, at det var armen, som brasilianeren kom galt afsted med.
FC Midtjylland har endnu ikke meldt yderligere ud om Paulinhos tilstand.
Ti minutter senere kunne Denil Castillo score kampens første mål, da han bragte FC Midtjylland foran med 1-0.
Mikael Uhre kom ind til anden halvleg, hvor det længe så ud til, at midtjyderne ville snuppe sejren.

Kort før tid fik Ferencvaros dog udlignet til 1-1.
FC Midtjylland spiller endnu en træningskamp torsdag aften, hvor modstanderen er ukrainske FC Kryvbas. Der er kampstart klokken 18.00 i Marbella.
Midtjyderne har forleden takket nej til et stort millionbud fra tyrkisk topklub.
Læs mere om det her:

FC Midtjylland












