Pimpong-show i midtjysk testsejr Foto: fcm.dk

Pimpong-show i midtjysk testsejr

Malik Pimpong nettede to gange, da FCM sejrede i torsdagens anden testkamp.

Malik Pimpong har underskrevet kontrakt med FC Midtjylland.
Foto: fcm.dk

Der testes på livet løs i FC Midtjylland - og det med rette.

Inden længe venter der nemlig en vigtig Europa League-kamp.

Tidligere torsdag blev det til en deler mod Ferencvaros, mens det torsdag aften blev til en sejr i FCM's anden testkamp på dagen.

Her blev ukrainske FC Kryvbas besejret med cifrene 3-0.

I begyndelsen af 00'erne drev Razak Pimpong gæk med Superligaens forsvarsspillere, og inden længe ser det ud til at være sønnikes tur.

I hvert fald var Malik Pimpong med fra start til dagens anden test, og det kvitterede han for ved at score to gange.

Først gjorde han det til 1-0 ved at være først over en returbold, inden han senere lukkede og slukkede til 3-0. Midtjydernes andet mål blev sendt ind af Dani Silva.

Malik Pimpong har underskrevet kontrakt med FC Midtjylland.
Foto: fcm.dk

FC Midtjylland har nu en uge tilbage, inden sæsonen officielt går i gang.

Den 22. januar venter norske SK Brann nemlig på udebane i Europa League, hvor midtjyderne skal forsøge at forsvare sin plads blandt de allerbedste.

En uge senere rundes ligafasen af på MCH Arena mod kroatiske Dinamo Zagreb.

Du kan se FCM's to første mål i sejren over FC Kryvbas nedenfor:

FCM, Malik Pimpong 1-0:

FCM, Dani Silva 2-0:

Mest læste

Notifications

Notifikationer