Szoboszlai-brøler beskrives som ‘respektløs’ af modstander
Dominik Szoboslai havde både en helte- og skurkerolle i opgøret mod Barnsley mandag.

Dominik Szoboszlai kunne mandag aften lægge hovedet på puden med en lidt blandet fornemmelse.
Liverpool spillede sig videre i FA Cuppen med en komfortabel sejr på 4-1, og den ungarske stjerne kom på tavlen med et decideret drømmehug.
Alligevel måtte han undskylde til sine holdkammerater nede i omklædningsrummet, for kort før pausen var han skyld i, at Barnsleys Adam Phillips reducerede til 2-1.
Szoboszlai kiksede en hælaflevering lige foran eget mål, og Barnsleys-cheftræner, Conor Hourihane, synes, at det var respektløst, han i det hele taget kunne finde på at prøve sådan en aflevering.
(Se situationen i toppen af artiklen)
- Jeg var skuffet over målet, for det er ikke noget, han [Szoboszlai] ville gøre mod Chelsea eller Arsenal.
-Jeg tror ikke, han ville gøre det i en Premier League-kamp eller en Champions League-kamp, så jeg var lidt skuffet over det.

- Jeg er glad på Adams vegne, men set fra deres spillers side var det respektløst, sagde Hourihane efter kampen til TNT Sports ifølge BBC.
Liverpool møder Brighton i næste runde af turneringen.
Læs mere om kampen her:

Dominik Szoboszlai
Liverpool












