Presset stiger på Frank: Føler fuld opbakning fra klubben Foto: Dylan Martinez/REUTERS

Presset stiger på Frank: Føler fuld opbakning fra klubben

Thomas Frank og Spurs tabte nok engang lørdag aften.

Thomas Frank peger
Foto: Dylan Martinez/REUTERS

Thomas Frank er endt i stormvejr i Tottenham.

Lørdag aften leverede Spurs endnu en skuffelse, da holdet blev ekspederet ud af FA Cuppen af Aston Villa.

Thomas Frank står ved en skillevej i Tottenham efter blot tre sejre i de seneste ti kampe, et FA Cup-exit og en aktuel 14. plads i Premier League.

Den danske Spurs-chef oplever dog fortsat tillid fra klubbens ledelse.

- Jeg føler fuldt ud opbakning (fra klubben, red.). Det er der ingen tvivl om . Selvfølgelig er vi skuffede over resultatet og over, at vi ikke har fået bedre resultater.

Thomas Frank peger
Foto: Dylan Martinez/REUTERS

- Vi skal præstere mere og bedre over tid og blive ved med at skubbe fremad, siger Thomas Frank til BBC.

Utilfredse fans

Det kniber gevaldigt med resultaterne for Tottenham. Fansene er meget utilfredse, og det har holdet gentagne gange fået at mærke.

Lørdag blev holdet mødt af buhråb på vej til pause og efter slutfløjt, og Frank har fuldt forståelse for fansenes reaktion.

- Selvfølgelig forstår jeg frustrationen. Det er helt forståeligt. Men noget af det rigtig positive i anden halvleg var at se, hvor samlet holdet og fansene var.

- De levede af hinandens energi. Den måde, vi spillede og gik fremad på – det er det, vi skal bygge videre på.

- I anden halvleg viste vi den passion, karakter og intensitet, som vi skal tage med os i hver kamp og i alle 90 minutter, siger Frank.

Næste kamp for Tottenham er om en uge mod West Ham.

Læs mere om FA Cup-nederlaget her:

Thomas Frank ryger ud af FA Cup – topscorer udgår foto
Thomas Frank ryger ud af FA Cup – topscorer udgår

Mest læste

Notifications

Notifikationer