FCM snupper stortalent for snuden af storklub Foto: Ritzau Scanpix og Daniel Stentz/REUTERS

FCM snupper stortalent for snuden af storklub

FC Midtjylland henter et bekendt fodboldnavn til ungdomsafdelingen.

enzo-beck-as-monaco-fc-midtjylland-superligaen-transfers-campo
Foto: Ritzau Scanpix og Daniel Stentz/REUTERS

Hvis navnet Enzo Beck får tankerne på langfart, er det ikke helt skævt.

For den nye angriber, FC Midtjylland henter til klubbens ungdomsakademi til sommer, er søn af ingen ringere end den tidligere landsholdsangriber Mikkel Beck.

FCM præsenterer fredag formiddag Beck som ny spiller på en treårig kontrakt fra sommer.

Det er med effekt fra sommer, og hvor skiftet sker fra Nice Cavigal, har FCM ifølge Campos oplysninger hentet stortalentet foran AS Monaco, hvor Beck har spillet turneringskampe, og hvor storklubben meget gerne havde set den unge fodboldspiller på permanent basis.

Foto: Daniel Stentz/FCM

– Enzo er en spændende, målfarlig angriber med et stort udviklingspotentiale. Han har allerede vist, at han kan gøre en forskel offensivt, og vi ser ham som et talent, der passer rigtig godt ind i den måde, vi arbejder på, siger FC Midtjyllands fodbolddirektør Jacob Larsen.

– At Enzo, trods sin unge alder, har taget skridt i et internationalt miljø i Frankrig vidner om både modenhed og kvalitet. Samtidig har han et stærkt fodbold-DNA med sig hjemmefra, men vigtigst af alt er det hans egen sult efter at blive bedre hver eneste dag, der skinner igennem.

Glæder sig

Enzo Beck er spændt på at rykke til Danmark, efter familien har boet i Frankrig.

- FC Midtjylland er i mine øjne Skandinaviens stærkeste akademi. Da muligheden for at skrive under kom, var jeg ikke i tvivl. Det her er et stort og vigtigt skridt for mig, og jeg glæder mig enormt til at komme i gang, siger Enzo Beck.


as-monaco-campo-kylian-mbappe-transfers
Foto: Eric Gaillard/REUTERS

– Mit fokus er at udvikle mig hver dag og præstere i U17- og U19 Ligaen, men også at spille store kampe i Europa i Youth League. På længere sigt er målet klart; at spille mig på FC Midtjyllands førstehold, siger den kommende FCM-spiller.

FC Midtjylland har de seneste år hentet en række udenlandske spillere til ungdomsafdelingen som supplement til de danske spillere, man rekrutterer i lokalområdet og andre dele af Danmark.

Mest læste

Notifications

Notifikationer