FCM snød AGF: Vil hellere slå dem i Superligaen Foto: FC Midtjylland

FCM snød AGF: Vil hellere slå dem i Superligaen

FC Midtjylland vandt slaget på transfermarkedet over guldrivalerne fra AGF.

Mikael Uhre poserer i en FC Midtjylland-trøje
Foto: FC Midtjylland

Der er skarp konkurrence mellem AGF og FC Midtjylland.

De to guldbejlere i 3F Superligaen ligger nemlig side om side i tabellen, men det er ikke kun på grønsværen, at den kamp tager sig ud.

I januars transfervindue har de to klubber allerede bidt skeer i kampen om Mikael Uhre. En kamp, som Ulvene sejrede i, hvilket er til stor begejstring for FC Midtjyllands sportschef, Kristian Bach Bak.

- Jeg er glad for, at han [Mikael Uhre] har valgt os. Jeg er glad for, at vi igen kan tiltrække en spiller, som vælger Midtjylland, for dem vi er, for vores miljø, for kulturen, men også de udfordringer vi kan tilbyde i den højeste del af alle turneringer.

- Så om han valgte os frem for AGF, andre danske klubber eller udlandet, det er underordnet for mig, fortæller Kristian Bach Bak til Viaplay, før han bliver spurgt ind til, om sejrens sødme ikke er en my sødere, når man slår AGF.

- Jeg vil meget hellere slå dem i den først duel, når vi mødes i Superligaen, lyder det fra Kristian Bach Bak.

Du kan se hele interviewet med FCM's sportschef i videoen over artiklen.

I Superligaen er det dog AGF, der i skrivende stund fører slaget, da De Hviie sidder lunt på førstepladsen med et forspring på fire point ned til FCM på andenpladsen.

De to klubber tørner desuden også sammen i den ene semifinale i Oddset Pokalen, hvor det første opgør løber af stablen den 12. februar.

Mest læste

Notifications

Notifikationer