Franculino blev skadet: Troede ikke det var så slemt Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Franculino blev skadet: Troede ikke det var så slemt

FC Midtjyllands stjerne ser tilbage på skaden mod Viborg og operationen i England.

Franculino Dju kigger ned
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Franculino Dju har givet en opdatering fra sin genoptræning i FC Midtjylland.

Superligaens topscorer rundede et fantastisk efterår af med at blive skadet i benet i udekampen mod Viborg FF, og det krævede efterfølgende en operation.

Den 21-årige angriber ser nu tilbage på skaden mod lokalrivalerne, hvor han forsøgte at spille videre, men måtte opgive.

- Det var et svært øjeblik, men jeg troede faktisk ikke, at det ville være så slemt – bare en lille ting. Jeg forsøgte at spille videre, men jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke kunne løbe. Det var umuligt.

- Selvfølgelig var jeg ked af det, da jeg kom i omklædningsrummet. Men det er også en del af fodbold at være skadet, det ved jeg, og nu arbejder jeg bare hårdt for at komme tilbage, udtaler Dju til FCM's side.

Her fortæller han, at det går fremad med genoptrænigen, som krævede en mindre operation i England i dagene efter skaden.

Franculino Dju kigger ned
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Det var virkelig nemt derovre. Alt kørte som smurt. Jeg havde en fra klubben til at rejse med mig, og jeg ser tilbage på det som en god oplevelse.

- Jeg har modtaget så meget støtte fra alle - særligt dagene efter, jeg var blevet opereret; fra trænerne og alle mine holdkammerater.

- Det har helt sikkert hjulpet, udtaler Franculino.

Der er endnu ikke meldt en dato ud for, hvornår FCM forventer at have angriberen fra Guinea-Bissau tilbage.

Mest læste

Notifications

Notifikationer