Medie: Daramy har fået nok – vil hjem til FCK
Mohamed Daramy vil ifølge Tipsbladet væk fra Stade de Reims – og FC København er en mulighed.

En forsinket julegave til FC København?
Tipsbladet skriver tirsdag morgen, at Mohamed Daramy har givet sin nuværende klub, Stade de Reims, klar og tydelig besked om, at han ønsker at skift væk denne vinter.
Samtidig skriver mediet, at han er åben for et skifte tilbage til FC København.
Det vil i givet fald være tredje gang i karrieren, at han skal tørne ud for den danske hovedstadsklub.

Den 23-årige offensivspillers to tidligere ophold i FCK har været lutter succeshistorier.
Det har kastet både mesterskaber og et stort salg til Ajax af sig.
Efter seneste ophold i FCK har han dog været alvorligt plaget af skader.
I efteråret gjorde han længeventet comeback med to indhop i Ligue 2, hvor Reims huserer.
FCK overvintrer aktuelt på femtepladsen i Superligaen med 12 point op til AGF. Med andre ord kunne Jacob Neestrup og kompagni formentlig ganske godt bruge en hjemvendt Daramy.
Mohamed Daramy står hidtil noteret for 134 kampe med 27 mål og 15 oplæg til følge i FCK-trøjen.
FC København
Mohamed Daramy












