Transfers: Kloge kup over store millionbeløb i AGF Fotos: Henning Bagger/Ritzau Scanpix, Bo Amstrup/Ritzau Scanpix og Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix. Kollage: Campo

Transfers: Kloge kup over store millionbeløb i AGF

ANALYSE: AGF havde kæmpe succes i efteråret med at justere på spillet i en sammentømret gruppe. Samme tilgang skal vi vente på transfermarkedet i januar.

AGF spillerbudget Tingager Mortensen Jakob Poulsen Superligaen
Fotos: Henning Bagger/Ritzau Scanpix, Bo Amstrup/Ritzau Scanpix og Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix. Kollage: Campo

AGF har en flot førsteplads i Superligaen, en stærk idealopstilling og i det hele taget en kæmpe succesoplevelse med sig fra efteråret.

Men kun de mest inkarnerede fans tror, AGF er favorit til guldet i Superligaen.

Den ære tilfalder FC Midtjylland, selv om det objektivt set bliver et tæt kapløb, hvor Brøndby og FC København heller ikke kan skrives ud af ligningen.

Så hvordan griber man et januarmarked an fra den position?

Ja først og fremmest skal vi forvente et AGF, der holder fast i strategien og ved, 2026 uanset hvad bliver hektisk på transfermarkedet.

Men derfor kan man jo godt finde forstærkning i januar, hvis det ellers spiller godt sammen med de langsigtede målsætninger.

Tómas Óli Kristjánsson
Flere unge skal sandsynligvis på banen i 2026. Her midtbanespilleren Tómas Óli Kristjánsson. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Campo tager her et grundigt kig på, hvordan transfer-landet ligger for AGF i januar i vores gennemgang af transferstrategien, hvor vi runder samtlige 12 klubber.

AGF kort

Sportslig situation: 1. plads med 40 point

AGF er fire point foran FCM, ni foran Brøndby og hele 12 foran FCK.

Så placeringen kunne ikke være bedre med et meget højt pointsnit, det bliver ekstremt svært at holde i foråret.

Økonomisk situation: Stærk men påvirket af stadionsituationen (læs mere her og her om stadion)

Sportsligt ansvarlig: Fodbolddirektør Carsten V. Jensen

Cheftræner: Jakob Poulsen

Sådan er humøret efter efteråret: Helt forrygende

Man ville være et skarn, hvis man som AGF-spiller ikke glædede sig over situationen og det, der venter.

Så de er glade men også realistiske i Århus. Man tror på sig selv man kan også se, man er mere sårbar, hvis der kommer skader og karantæner.

Keeper-kabalen: Tør I lade være, AGF? foto
Keeper-kabalen: Tør I lade være, AGF?
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Her skal de forstærkes

I en århusiansk verden med ubegrænsede midler kom der nok en ekstra spiller til gruppen af erfarne folk og et par særdeles store unge talenter a la da Kristian Arnstad kom til AGF.

Men et Århus, der flyder med guld og et kæmpestort AGF-budget, ligger mange år ude i fremtiden, når et nyt stadion er klar.

Og selv til den tid bør FCK, Brøndby og FCM være klart større økonomisk inden for en overskuelig årrække.

Læs mere om AGF's spillerbudget her

Ergo giver det ingen mening at rulle kampvognene ud på sletten og gå i åben krig.

Især, når de tre rigeste rivaler både har topmoderne luftvåben, droner, missiler og faldskærmssoldater med natkikkerter og hele moletjavsen.

AGF skal finde sin egen vej, og det er det, der fungerede i 2025.

Foto: Sebastian Elias Uth/Scanpix 2025

Man kunne, med rette, pege på en driftsikker ung angriber, der kan aflaste Patrick Mortensen mere, end det er lykkedes skiftende konkurrenter den seneste håndfuld år.

I en ideel verden har AGF også en ekstra central midtbanespiller, nu Mads Emil Madsen røg sent i august.

Og skal det forsvar ikke forynges?

Bemærk kontraktudløbene

Det styrende kan meget vel være, hvem AGF forlænger med ud af adskillige spillere, der har kontraktudløb til sommer, og hvem der skal videre.

Udskiftningen kommer senest til sommer, og Carsten V. Jensen har antydet, at en ny spiller allerede kunne komme i januar.

Gennemsnitsalderen på holdet vil med al sandsynlighed falde, hvis der sker sådanne udskiftninger.

Kan man finde nye, super-salgbare unge spillere som Kristian Arnstad, vil det være skønt.

Men det skal være rette handel, ellers venter AGF til sommer, guldchance eller ej.

Beijmo og AGF tøver – Ulven slikker sig om munden foto
Beijmo og AGF tøver – Ulven slikker sig om munden

Så stor er risikoen for at miste profiler i januar

Det er lidt overset, at AGF i 2025 hentede nye penge fra ejerkredsen, så man er godt polstret til hele stadion-affæren men også til transfermarkedet.

randers-fc-spillere-superligaen
AGF ligger fantastisk i vinterpausen, men det får ikke klubben til at gå amok i transfers. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Der bliver ikke solgt folk i januar, fordi der skal kontanter i kassen, og prioriteten er klart at holde sammen på det hold, der klarede sig så flot i efteråret.

Men vi skal heller ikke se forbi muligheden for, at AGF sender en mand eller to afsted.

Vel at mærke, når vi taler folk, der har udløb til sommer, som gerne vil afsted, og hvor AGF vel at mærke har en stærk løsning klar i stedet.

På den led kan AGF godt være mere åben for afgange, end rivalerne i FCM og FCK er.

Men det bliver ikke noget, hvor handlen i sig selv sandsynligvis svækker AGF.

Hvad ellers?

Der kunne godt blive byttet ud på et par af de positioner, hvor rotationsspillere har svært ved at få spilletid, og hvor både de og AGF mener, det er bedst at fortsætte karrieren et andet sted.

Men det bliver ikke udskiftninger for udskiftningernes skyld.

AGF kommer til at vække kontinuitet frem for ligefrem at opsøge at skulle spille nye folk ind på holdet og i truppen.

Kommer de udskiftninger ikke i januar, bliver der til gengæld meget travlt til sommer.

Det er svært at forestille sig, der ikke både sker meget med kontraktudløb og med unge reserver, der skal spille mere førsteholdsfodbold, end de har gjort i 2025.

Mest læste

Notifications

Notifikationer