Var på FCK’s radar: Nu skifter han klub
Det norske stortalent skifter som rygtet til Slavia Prag.

Nu er den officiel.
Stabæk-stortalentet Abel Cedergren, der har været kædet sammen med FC København, Chelsea og RB Salzburg, skifter til Slavia Prag.
Det oplyser den tjekkiske klub på sin hjemmeside.
Cedergren, der nåede fire kampe for Stabæks førstehold, har skrevet under på en kontrakt frem til udgangen af 2028.
– Det er en stor succes at få et talent af den kaliber til Slavia. Samtidig forpligter det os til at hjælpe Abel med at forløse sit fulde potentiale. Han har nogle fremragende forudsætninger: højde, fart og afslutning.

- Han kan blive afgørende og vil fortsætte med at udvikle sig. Hans ankomst har været et projekt, der har været undervejs i mere end et år, siger klubbens sportsdirektør, Přemysl Kovář, til klubbens hjemmeside.
Cedergren starter på Slavia Prags andethold.
Det 16-årige stortalent har 12 ungdomslandskampe for Norge på sit CV. hvor han har scoret 11 mål.
Læs mere om interessen fra FCK her:

FC København












