Kaptajn Højbjerg og Marseille taber vanvidskamp Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Kaptajn Højbjerg og Marseille taber vanvidskamp

Marseille måtte se sig slået efter 90 vilde minutter mod FC Nantes.

Pierre-Emile Højbjerg i kamp mod FC Nantes.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
Ligue 1 | Runde 17
| Orange Vélodrome | 4 jan 2026-15.00
Marseille
v u t v v
0 : 2
0.76
xG
3.58
Slut
Nantes
u u t t t
F. Centonze
31'
R. Cabella
88'

Det gik vildt for sig i Marseille søndag eftermiddag.

Her gæstede FC Nantes nemlig kaptajn Pierre-Emile Højbjerg og kompagni, hvor man tilmed snuppede en chokerende 0-1-sejr.

Den danske anfører og Marseille kom vaklende fra land, da CJ Egan-Riley på uheldig vis fik prikket bolden ind i eget net til 0-1, men heldigvis for hjemmeholdet blev målet annulleret for offside.

Der var dog ingen kære mor efter knap en halv time, da Højbjergs belgiske midtbanekollega Arthur Vermeeren gik i et aggressivt pres, som kulminerede i en sand vanvidstackling på FC Nantes' målmand Anthony Lopes.

Det takserede kampens dommer prompte til et rødt kort og derfra så det svært ud for hjemmeholdet.

Se den voldsomme tackling i videoen over artiklen.

Pierre-Emile Højbjerg i kamp mod FC Nantes.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Fem minutter efter det røde kort blev skidt til værre for Marseille, da Nantes' Fabien Centonze var først over en ripost, som han nemt kunne prikke ind til 0-1.

Lige efter 0-1-scoringen tog Roberto de Zerbi affære på situationen, da han pillede Igor Paixao ud til fordel for Bilal Nadir, men det skulle vise sig at være en jammerlig beslutning.

I det 54. minut modtog Nadir sit første gule kort, før han i det 56. minut på klodset vis fik væltet en Nantes-spiller omkuld og dermed modtog sit andet gule kort, der således blev vekslet til et rødt et af slagsen - og så var Marseille to mand i undertal.

Den opgave magtede Højbjerg og holdkammeraterne ikke, og i det 86. minut blev kampen endeligt afgjort, da Benjamin Pavard begik straffe.

Fra ellevemeterpletten svigtede Nantes-profilen Remy Cabella ikke, da han lukkede og slukkede til 0-2.

Med nederlaget taber Marseille vigtige point i toppen af Ligue 1, hvor man nu har otte point op til RC Lens på førstepladsen og fire til PSG, som tilmed har en kamp i hånden.

Højbjerg spillede fuldtid og bar anførerbindet for Marseille.

Mest læste

Notifications

Notifikationer