FCM-profil med store ambitioner: Vil lære meget mere dansk Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FCM-profil med store ambitioner: Vil lære meget mere dansk

Pedro Bravo har fået lidt af et gennembrud i FC Midtjylland i 2025.

FC MIdtjyllands Pedro Bravo holdet godt øje med bolden.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Halvandet år i klubben og allerede 64 kampe under bæltet.

Colombianske Pedro Bravo har fra start bidt sig fast på FC Midtjylland-holdet, og i denne sæson har kun Mads Bech, Valdemar Byskov og Aral Simsir spillet flere kampe end den 21-årige sydamerikaner.

Det virker da også til, at midtbanespilleren er faldet godt til i Danmark. Han vil i hvert fald gerne blive endnu bedre til sproget.

– Uden for fodbolden vil jeg gerne lære mere dansk – meget mere dansk faktisk.

– Den største udfordring i 2025 for mig rent personligt har været at lære et nyt sprog – både engelsk og dansk. Det er sjovt, men svært. Jeg kan sige ‘godmorgen’, ‘jeg har det godt’ og sådan nogle vendinger, som jeg kan bruge i hverdagen, fortæller Bravo til FC Midtjyllands egne kanaler.

Selvom livet udenfor banen fylder for colombianeren, så har han bestemt også ambitioner inde på banen.

FC MIdtjyllands Pedro Bravo holdet godt øje med bolden.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Store ambitioner faktisk.

– Jeg håber, at vi bliver mestre i 2026, vinder Pokalen og selvfølgelig kommer langt i Europa League. Jeg vil gerne kunne levere flere assists også. Det er noget, jeg vil forsøge at fokusere på, når vi kommer tilbage fra vinterpausen, lyder det fra Bravo, der allerede har lagt lag på i året, der om seks dage er lagt bag os.

– Jeg har helt sikkert udviklet mig fysisk. Jeg er blevet hurtigere, og jeg har arbejdet på min ‘power’. Det er noget, som jeg også vil arbejde videre med i 2026, men lige nu er jeg godt tilfreds med min udvikling.

Pedro Bravo var i 2023-24-sæsonen udlejet fra barndomsklubben América de Cali til FC Midtjyllands portugisiske søsterklub CD Mafra.

Efter en sæson i den næstbedste række i Portugal købte FC Midtjylland ham fri i Colombia og hentede ham til det midtjyske.

Mest læste

Notifications

Notifikationer