Medie: Viborg modtager rekordbud på ung profil Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Medie: Viborg modtager rekordbud på ung profil

Viborg FF kan tjene et klækkeligt beløb på en af sine unge profiler.

Jakob Vester. fejrer et mål for Viborg FF.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er landet et stort bud i domkirkebyen.

Viborg FF har angiveligt modtaget et gedigent bud fra Nord af.

Norske Sandefjord har nemlig planer om at kapre den 21-årige midtbanespiller Jakob Vester, og det kan blive for et historisk højt beløb for Eliteserie-klubben.

Det skriver Tipsbladet, som mener at vide, at Sandefjord vil smadre sin transferrekord for at hente den unge Viborg-profil til.

Ifølge mediets oplysninger er der tale om et bud på en halv million euro, hvilket svarer til knap fire millioner kroner.

Jakob Vester. fejrer et mål for Viborg FF.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jakob Vester er et produkt af Viborg FF's eget akademi, og han står i alt noteret for 70 kampe for De Grønnes førstehold, hvor han har bidraget med otte scoringer og tre oplæg.

Den 21-årige midtbanespiller har kontrakt med Viborg frem til sommeren 2027, men det kan altså blive til en tidligere afsked, hvis knap fire millioner kroner er nok til at friste Viborg.

Vester fik debut for Viborg i en alder af 17 år, da han blev skiftet ind i en pokalkamp mod Viby IF tilbage i 2022.

Mest læste

Notifications

Notifikationer