Kæmpe Arsenal-boost: Stjerne tilbage i træning
Kai Havertz er igen på græs.

En knæskade har holdt tyske Kai Havertz på sidelinjen, siden han i den første Premier League-kamp i sæson måtte udgå efter en halv time.
Imens har den 26-årige Arsenal-angriber måtte se med fra tribunen, mens hans holdkammerater har spillet sig op i toppen af den bedste engelske fodboldrække.
Nu kan det dog være, at Havertz selv kan være med til at sende mesterskabet til Nordlondon.
For da Arsenal-mandskabet mødtes til træning forud for mødet med Crystal Palace i Carabao Cup-turneringen, da var den tyske angriber nemlig med.
Det viser Arsenal frem i en video fra træningen på sin hjemmeside.
Klubben melder dog ikke noget om, hvor langt Kai Havertz er fra reelt at kunne spille kampe igen.

Det må dog siges at være et kæmpe boost for Arsenal, at der nu er udsigter til snart at have endnu en angriber til rådighed.
Konkurrencen på toppen skærpes derfor. I midten af december kunne også Gabriel Jesus vende tilbage i kamp.
I sommer hentede Arsenal den ombejlede svensker Viktor Gyökeres ind.
Der kan derfor være nok af muligheder for Mikel Arteta på de forreste pladser, når Arsenal skal forsøge at hente det engelske mesterskab hjem i foråret.
I aften står den dog på Carabao Cup-kvartfinale mod Crystal Palace. Opgøret spilles kl. 21:00 og vises på Viaplay og TV3+.
Arsenal












