Ingen i nærheden: Brøndby topper kedelig superligastatistik Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Ingen i nærheden: Brøndby topper kedelig superligastatistik

På ét parameter er Brøndby helt suveræne i første halvdel af sæsonen.

Brøndbys Marko Divkovic får direkte rødt kort.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Tre nederlag i sæsonens sidste tre superligakampe gav Brøndby et kedelig udgangspunkt i mesterskabskampen.

Et efterslæb på ni point til AGF kunne have set markant anderledes ud, men i særligt de to afsluttende nederlag til bundholdene FC Fredericia og Vejle gik én ting markant mod Brøndby.

I begge kampe fik Brøndby rødt kort, og mod FC Fredericia blev det tilmed til to.

Og netop kort og medfølgende karantæner har været ganske symptomatisk for klubbens efterår.

Brøndby er nemlig med afstand den klub i Superligaen, der har samlet flest karantænepoint i sæsonens første 18 kampe.

I alt 289 karantænepoint fordelt på 18 spillere, har Brøndby skrabet sammen ifølge Superstats. Det er markant flere end de 255 karantænepoint, FC Midtjylland tegner sig for på andenpladsen på den kedelige liste.

Brøndbys Marko Divkovic får direkte rødt kort.
Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Faktisk har FC Midtjylland med i alt 39 kort fået markant flere kort samlet set end de 33, Brøndby er blevet tildelt, og også FC Nordsjælland (35), Vejle Boldklub (35) og Randers FC (39) har fået flere kort end Brøndby.

Når Brøndby så alligevel fører an hvad angår karantænepoint, så skyldes det typen af forseelser, der har udløst enten et gult eller rødt kort.

For både gule og røde kort vurderes det nemlig altid, om forseelsen er Mild, Middel eller Grov. Det kan du læse mere om her:

Hvordan fungerer karantæne og karantænepoint i fodbold foto
Hvordan fungerer karantæne og karantænepoint i fodbold

For Brøndby har både Marko Divkovic, Daniel Wass, Noah Narteu og Patrick Pentz fået rødt kort, og de har alle kastet to karantænedage af sig. Lægger man dertil den ene karantænedag, Luis Binks har fået for sine i alt seks gule kort, når Brøndby op på samlet ni karantænedage siden sommerpausen.

Det er selvsagt også markant mere end de seks karantænedage både FC Midtjylland og FC Nordsjælland på anden- og tredjepladsen har fået.

Med bare 87 karantænepoint og som det eneste superligahold, der endnu ikke har fået en karantæne, ligger oprykkerne fra FC Fredericia helt nederst på listen. Oprykkerne har bare fået 20 gule kort.

Kort og karantæner ved vinterpausen 2025-26

Klub:K. point:Kort:Gule:Røde:K.dage:
BIF289332949
FCM255393636
FCN223353326
VB205353325
RFC191393903
SJK187302823
OB183302915
FCK171292814
AGF117272701
SIF106161511
VFF105232301
FCF87202000

Kilde: Superstats.dk

Superstats medregner ikke de gule og røde kort, klubbernes trænere og øvrige stabsmedlemmer får.

Brøndby-assistent Henrik Hansen har fået ét gult kort, mens cheftræner Steve Cooper har fået to. Hos FC Midtjylland har cheftræner Mike Tullberg fået fire gule kort, mens både Morten 'Duncan' Rasmussen og Allan K. Jepsen har fået et enkelt.

Det giver Brøndby IF yderligere 16 karantænepoint, mens FCM får yderligere 28.

Mest læste

Notifications

Notifikationer