HSV-spiller ydede livsreddende hjælp til ‘NK’ Foto: Lisi Niesner / Reuters / Ritzau Scanpix

HSV-spiller ydede livsreddende hjælp til ‘NK’

Det var heldigt, at der blev reageret hurtigt, skriver Bundesligaen på sin Instagram.

Rasmus Nissen Kristensen i aktion for Eintracht Frankfurt.
Foto: Lisi Niesner / Reuters / Ritzau Scanpix

Lørdag eftermiddag udspillede der sig nogle grimme scener, da Hamborg SV og Frankfurt krydsede klinger.

Her kom danske Rasmus Nissen Kristensen nemlig uheldigt ind i en en duel med Hamborg-spilleren Miro Muheim.

Det stod så slemt til, at 'NK' endte med at ligge bevidstløs på grønsværen.

Men heldigvis stormede en af Hamborgs spillere hen og ydede en potentielt livsreddende hjælp til danskeren.

Luka Vušković var nemlig hurtigt henne ved 'NK' for at sikre sig, at danskeren ikke endte med at sluge sin egen tunge.

Den 18-årige Hamborg-spiller må derfor anses for at være en sand helt.

Derfor hyldes Vušković også på Bundesligaens Instagram-profil. Se opslaget herunder:

Kort efter det grimme sammenstød blev 'NK' skiftet ud.

Senere er det blevet bekræftet, at han ikke har pådraget sig nogen alvorlig skade, og derfor er okay ovenpå episoden.

Rasmus Nissen Kristensen i aktion for Eintracht Frankfurt.
Foto: Lisi Niesner / Reuters / Ritzau Scanpix

Episoden med den danske landsholdsspiller kan ses under artiklen. Vi gør dog opmærksom på, at billederne for nogen kan virke voldsomme.

Opgøret mellem HSV og Frankfurt endte 1-1, og 'NK' og holdkammeraterne overvintrer derfor på Bundesligaens syvendeplads.

Flere danskere var i aktion i Bundesligaen lørdag.

Her var der gensyn med Jesper Lindstrøm, der desværre viste sig stadig at have skadesmén.

Se mere i artiklen herunder:

Åh nej: Dansker-gensyn i målfest blev afsluttet i smerte foto
Åh nej: Dansker-gensyn i målfest blev afsluttet i smerte

Mest læste

Notifications

Notifikationer