Stråler under Niels Frederiksen – tidligere Randers-bomber roses Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Stråler under Niels Frederiksen – tidligere Randers-bomber roses

Den rutinerede angriber scorer mål på samlebånd for den polske klub.

Mikael Ishak har trøjen foran munden.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Han nåede tre sæsoner som forreste mand hos Randers FC.

Det er efterhånden mere end otte år siden, han forlod Kronjylland og den danske Superliga, og i dag tørner han ud i den bedste polske række, hvor han spiller under danske Niels Frederiksen i Lech Poznan.

Og her er han særdeles vigtig. Han er anfører i klubben, men han er også manden, der scorer målene for tiden.

Med fem scoringer i de seneste fire kampe - hvor Lech Poznan har scoret syv mål i alt - er han brandvarm under den danske cheftræner, og det er ikke gået ubemærket hen.

- Siden han skiftede til Lech, har han ikke scoret under under et dosin mål per sæson, indleder Bartlomiej Kalinkowski, der tidligere har spillet i Ekstraklasa, Polens bedste række. Det udtaler han til Meczyki.

Mikael Ishak har trøjen foran munden.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Og selvom han har rundet 32 år, så skal Niels Frederiksen og resten af Lech Pozan-lejren sørge for at holde på ham, lyder det fra Kalinkowski.

- Det var givet, at han ville score et bestemt antal mål. Når du har en angriber som ham, skal du holde på ham. Det er svært at finde nogen som ham på transfermarkedet, lyder det fra stopperen.

Mikael Ishak for Lech Poznan

Svenskeren har gang i sin sjette sæson i Lech Poznan.

Mellem skiftet væk fra Randers FC og skiftet til Lech Poznan var Mikael Ishak omkring 2. Bundesligaen, hvor han tørnede ud for 1. FC Nürnberg.

Niels Frederiksens kaptajn har kontrakt med Lech Poznan frem til sommeren 2027, efter at han forlængede sin kontrakt med klubben for godt et år siden.

Mest læste

Notifications

Notifikationer