Dyre ‘julegaver’: FCK, Brøndby, AGF og FCM ramt af bøderegn Foto: Ritzau/Scanpix

Dyre ‘julegaver’: FCK, Brøndby, AGF og FCM ramt af bøderegn

Flere af de store danske klubber har fået sig en økonomisk lussing kort før jul.

Foto: Ritzau/Scanpix

Julen varer længe, koster mange penge.

Fodboldens Disciplinærinstans går efter alt at dømme på juleferie fredag.

I hvert fald er der blevet delt adskillige bøder ud simultant - og med flere modtagere.

Blandt de bøderamte klubber er FC København, Brøndby IF, FC Midtjylland og AGF.

Foto: Ritzau/Scanpix

Få overblikket nedenfor

Brøndby IF straffes efter udekampen mod Vejle Boldklub den 8. december med en bøde på 60.000 kroner. Det er 10-20 styks antændt pyro blandt Brøndbys medrejsende fans, der koster klubben bøden.

FC Midtjylland idømmes en bøde på 85.000 kroner efter udekampen mod Viborg FF den 7. december. Midtjyderne får bøden for de minimum 23. styks romerlys, der inden kampen blev affyret fra de medrejsende fans. Også de to bannere, der fungerede som statement mod hjemmeholdets fans, der blev afbrændt har haft indvirkning på bødens størrelse. Det bemærkes desuden, at midtjydernes pyro-affyring forud for kampen fremstod både planlagt og organiseret.

Viborg FF modtager en bøde på 80.000 kroner samt en betinget tilskuerstraf fra samme kampe. Fra Viborg-fansene blev der før kampen affyret 21 blitz-lys samt seks bomberør, mens der under kampen blev affyret fem blitzlys. Det betød ifølge dommerrapporten, at kampen blev udskudt med minimum to minutter. Også i Viborgs tilfælde lægges der i dommen vægt på det faktum, at affyringerne virkede både planlagt og organiseret. Foruden bøden på 80.000 kroner fradømmes Viborg FF helt eller delvist retten til at spille næste hjemmekamp med tilskuere på Sydtribunen på Energi Viborg Arena. Sanktionen gøres betinget og bortfalder, hvis ikke VFF forbryder sig på Divisionsforeningens regler i de kommende 12 måneder.

Lyngby Boldklub straffes med 40.000 kroner for kast med ølkrus og homofobiske tilråb fra en gruppe fans mod en linjedommer i kampen mod Hillerød Fodbold.

AaB tildeles en bøde på 22.500 kroner for 19 styk pyroteknik i kampen mod AC Horsens.

AC Horsens tildeles en bøde på 5.000 kroner for mangel på sikkerhed og orden under hjemmekampen mod AaB.

Esbjerg fB straffes med en bøde på 20.000 kroner for ølkast og romerlys i hjemmekampen mod FC København i Oddset Pokalen.

FC København idømmes en bøde på 50.000 kroner for 70 styk romerlys ude mod Esbjerg fB. De 40 af dem blev affyret kort efter starten på anden halvleg og medførte en kampafbrydelse på to minutter. FCK må har desuden fået frataget retten til at have tilskuere på afsnittet Nedre B i Parken til klubbens næste hjemmekamp i en dansk turnering.

OB er blevet tildelt en bøde på 45.000 kroner for omkring 40 styk pyroteknik i forbindelse med udekampen mod FC Fredericia.

AGF idømmes en bøde på 60.000 kroner for 20 styk pyroteknik i forbindelse med udekampen mod Randers FC. Der blev ved affyringen anvendt maskering.

Mest læste

Notifications

Notifikationer