FCK og FCM smadrer den europæiske elite
FC Midtjylland og FC København har haft en travl sæson.

Både FC Midtjylland med Mike Tullberg og FC København med Jacob Neestrup i spidsen har gentagne gange været ude at kommentere på det hårde program i løbet af efterårssæsonen.
De to mandskaber kunne søndag gå på vinterpause, og man kan ikke fortænke dem i, at der har været behov for det.
FC Midtjylland og FC København har nemlig haft en travl sæson hidtil med deltagelse i tre turneringer - og dertil var de begge gennem en lang kvalifikationsrunde til henholdsvis Europa League og Champions League.
I alt løber det op i 34 kampe, og det er omtrent ti kampe flere end alle de store europæiske giganter - og i skrivende stund dobbelt så mange som Manchester United.
(Se tallene nederst i artiklen)
De to klubber har haft nok at se til, og FCM-sportschefs Kristian Bach Bak kalder sæsonen hidtil 'lang'.
- Det har været en lang sæson med mange, mange, mange kampe. Vi slutter af med at være med i tre turneringer, ligger godt til i Superligaen og har lavet en outstanding kampagne i Europa, hvor vi ligger delt nummer et.
- Og så er det klart, at pokalen også er vigtig for os. Det har været et stort mål for os også at prioritere den her turnering. Så meget, meget godkendt sæson, synes jeg, sagde FCM-chefen efter weekendens pokalkamp mod FC Nordsjælland til Campo og den øvrige presse.
På niveau med Barca, Arsenal og PSG
FCM og FCK har begge været i aktion 34 gange i sæsonen, og det er mere end storklubber som Arsenal, FC Barcelona, Bayern München, Paris Saint-Germain, Inter og så videre.
De to danske storhold har spillet mellem 10 og 12 kampe flere end alle de ovenstående mandskaber, og det giver sig selv, at Ulvene og Løverne har været flere gange i ilden, eftersom Superligaen starter før alle de store europæiske ligaer.
Det er dog værd at bemærke, at begge danske hold har skulle gennem en lang kvalifikationsrunde på seks kampe for overhovedet at kvalificere sig til et gruppespil. Det slap hold som Barcelona, PSG og Arsenal for.

Det interessante er, at kamptotalen hos FCM og FCM sammenlignet med de europæiske storklubber vil være så godt som udlignet, når den danske vinterpause er ovre, da de store europæiske ligaer spiller videre uden afbrydelse.
Om danskerne ender med en ligeså propspækket kalender, som de europæiske giganter, vil således afhænge af, om FCM og FCK når langt i Europa - og særligt FCM ligner et hold, der kan blive en trussel i Europa League.
FCK og FCM vil dog stadig have spillet flere kampe i sæsonen i slutningen af januar sammenlignet med et hold som Manchester United, der ikke spiller europæisk og samtidig er ude af FA Cuppen.

Jacob Neestrup
Mike Tullberg
FC København
FC Midtjylland












