Tabte til FCM: Nu er han fyret Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Tabte til FCM: Nu er han fyret

En dårlig stime koster nu cheftræner-jobbet.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

I torsdags spillede belgiske Genk nogenlunde lige op med FC Midtjylland i Europa League.

Det endte med en 1-0-sejr til det danske hjemmehold, som gæsternes cheftræner Thorsten Fink efterfølgende roste til blandt andre Campo.

Stemningen i den belgiske lejr den aften var, at søndagens kamp hjemme mod Westerlo ville være afgørende for Fink.

Og det viste opgøret, der sluttede 1-1 med en Genk-udligning i overtiden, sig at være.

FC Midtjyllands Cho jubler over scoring mod Genk.
Cho Gue-sung scorede det enlige mål mod Genk i torsdags. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

For mandag kan belgiske medier meddele, at Fink er fyret i storklubben, selv om han efter søndagens kamp erklærede sig klar til at fortsætte.

Stor skuffelse

Genk har tabt til både Anderlecht og Antwerp for nylig, og når man ikke kunne slå Westerlo, en på papiret langt mindre klub, var det altså nok for Genk-ledelsen.-

Klubben ligger midt i rækken i denne sæson, efter man sidste år var sikker vinder af grundspillet for så siden kun at blive treer i slutspillet, hvor klubbernes pointtal fra grundspillet halveres.

Genk har udviklet en række af denne generations største belgiske spillere som Kevin De Bruyne og Thibaut Courtois.

Det er i det hele taget sæson for udskiftninger i fodboldverdenen – så følg Campos live-transferblog her!

Mest læste

Notifications

Notifikationer