FCM kan tjene millioner på uforløst bomber: En fantastisk case Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

FCM kan tjene millioner på uforløst bomber: En fantastisk case

August Priskes karriere blev ikke forløst i FC Midtjylland, men klubben kan fortsat lukrere meget på angriberens fremtid.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

August Priske har været en af de helt store solskinshistorier i dansk fodbold det seneste år.

Den 21-årige angriber har taget svensk fodbold med storm, hvor han i sin anden sæson for Djurgården blev delt topscorer i Allsvenskan med hele 18 mål.

Tilbage i sommeren 2024 var Priske på kontrakt i FC Midtjylland, men her var den danske komet for langt fra spilletid, og så gik turen til Sverige.

FC Midtjylland kan dog komme til at tjene kassen på Priske, selvom han ikke slog igennem på Heden.

Midtjyderne har nemlig ifølge Tipsbladets oplysninger en videresalgsklausul på hele 40 procent, og det er en stor fordel, når der i disse tider tales om, at Priske skal sælges for et rekordhøjt beløb, hvis han skal væk fra Djurgården.

Det er sød musik i ørerne på FC Midtjyllands sportschef Kristian Bach Bak, der i et interview med Viaplay forklarer, hvorfor Priske blev solgt.

- Det er jo en fremragende case for os i FC Midtjylland. August [Priske] kom jo til klubben som helt ung og var på udleje et par gange undervejs i Holland. Da han kom tilbage var konkurrencesituationen rigtig stor, og han skulle blandt andet kæmpe med Franculino om pladsen på toppen, siger Kristian Bach Bak til Viaplay.

Følg med i transfervinduet i Campos liveblog:

LIVE: Er han FCK’s nye midtbanespiller? foto
LIVE: Er han FCK’s nye midtbanespiller?

Derfor gik turen til Djurgården, og i Midtjylland ønskes han alt mulig held og lykke med sin videre færd - der altså kan komme de danske vicemestre gevaldigt til gode.

- Han hamrer kasser ind, og forhåbentligt kommer han videre til næste step. Vi er rigtig glade for, at vores spillere klarer sig godt, lige meget hvor det er henne, siger Bach Bak, der dog ikke vil kommentere på den mulige videresalgsklausul.

Den glohede angriber, der har kontrakt med Djurgården frem til 31. december 2028, har blandt andet været rygtet til klubber som RB Salzburg.

August Priske fortalte tidligere på efteråret til Campo, at han ikke er træt af, at gennembruddet ikke kom i FC Midtjylland.

Læs mere her:

Dansk bomber slog ikke til i FCM: Har det okay med det foto
Dansk bomber slog ikke til i FCM: Har det okay med det

Mest læste

Notifications

Notifikationer