Tullberg med 40 i feber: Jeg er helt slukket
Vinterpausen lander på et tiltrængt tidspunkt for Mike Tullberg, som har givet alt, han har i efteråret.

📍 Campo på Right to Dream Park
Nu går der lang tid, før bolden igen ruller i dansk topfodbold.
For med undtagelse af lidt dansk deltagelse i europæisk sammenhæng til januar.
Så skal de danske fodboldfans nu vente til starten af februar for at få stillet fodboldsulten.
Men for klubberne byder den lange vinterpause på et tiltrængt hvil. Og især i FC Midtjylland, der har spillet 34 kampe siden juli-måned, byder man pausen velkommen med kyshånd.
- Jeg er helt slukket. Det er jeg helt ærlig om. Som jeg sagde sidst, jeg har været med i 10 turneringer og trænet 4 forskellige hold og er blevet far, som er det vigtigste med min kone fra 4. gang.
- Jeg har ikke set mine børn i nærmest 4 måneder, så udover at jeg er lidt syg i dag, så er der slukket. Det bliver godt at få ladt noget energi op sammen med min familie, som jeg har glædet mig til at få til Danmark.
Du sagde inden interviewet her, at du har 40 grader i feber, men har du været syg i lang tid eller hvordan?
- Jeg er syg nu. Men jeg tænkte, at jeg godt lige kunne klare den i dag. Jeg håbede, at jeg kunne sidde lidt mere ned, end jeg plejer, men sådan som kampen startede.
- Så kunne det godt være, at hvis ikke jeg havde feber i forvejen, så fik jeg det nok af at kigge på kampen. Så vi starter ikke så godt. Nu må jeg ned til familien, og så må jeg blive sund og rask igen.

Midtjyllands-præstation i Farum så da også ud til at matche Tullbergs helbred, da Nordsjælland scorede til 1-0 efter blot fem minutter mod et uoplagt FC Midtjylland-hold.
Heldigvis for gæsterne sluttede første halvleg bedre, end den startede, da manden, der så ud til at være et muligt bud på en FCN-helt i stedet begik noget af en brøler, som ændrede kampbilledet gevaldigt. Læs mere om det i artiklen her:

FC Nordsjælland
FC Midtjylland
Mike Tullberg












